Vi er i de seneste fem år er blevet 25.000 flere medlemmer, og vi har stadig plads til flere i vores værdifællesskab.
I de seneste fem år har AkademikerPension haft en solid medlemstilgang på cirka 25.000 medlemmer. En tilgang som både skyldes overenskomsterne, og at pensionskassen har haft held med at tiltrække mindre virksomheder.
Selvom mange af virksomhederne kun har 25-50 ansatte, så gør mange bække små - som bekendt - til en stor å, og det øger løbende pensionskassens styrke, siger administrerende direktør Jens Munch Holst.
”Selvom 25 ansatte ikke lyder af meget, giver flere medlemmer flere fordele for det enkelte medlem, og vi kommer helt naturligt til at stå stærkere. Eksempelvis får vi mere kapital og ballast til at kunne udvikle vores grønne investeringsunivers og arbejdet med aktivt ejerskab i vores investeringer, som i sidste ende er med til at sikre medlemmerne økonomisk”, understreger Jens Munch Holst.
"Flere medlemmer giver flere fordele for det enkelte medlem, og vi kommer helt naturligt til at stå stærkere" Jens Munch Holst, administrerende direktør
Stiller krav til organisationen
Medlemstilgangen i de senere år sætter naturligvis også krav til organisationen i forhold til tid og ressourcer, og pensionskassen er da også blevet større og stærkere over de senere år.
Særligt bredden af kompetencer i organisationen er blevet større for at kunne leve op til medlemmernes forventninger om kompetent rådgivning og fortsat udvikling på produktsiden.
”Det er det vigtigt, at vi hele tiden er undervejs med nye løsninger, som gør vores produkter endnu mere tilpasset den enkeltes livssituation. Vores kommende produktpakke, Alfa, er et rigtigt godt eksempel på netop det at kunne tilpasse sin pension ud fra ens personlige livssituation og rumme nye medlemmer, som har en mere variabel indkomst hver måned”, fortæller Jens Munch Holst.
Plads til flere i fællesskabet
ifølge direktøren er der plads til flere akademikere i pensionskassen.
”Der er altid plads til flere akademikere, som ønsker at få del i vores værdifællesskab. Jo flere, vi er, jo stærkere står vi. Men vi skal ikke vokse for en enhver pris. Det skal være med medlemmer, som køber 100 procent ind på det stærke akademiske værdifællesskab, vi har opbygget igennem mange år”, afslutter Jens Munch Holst.