Igen i år brugte vi vores aktionærmuskler til at presse de store selskaber.

Løn, bonusser, aktieoptioner og ikke mindst gennemsigtigheden omkring dem er vigtige parametre, når vi passer på medlemmers pensionskroner. Over de seneste årtier er lønningerne steget gevaldigt på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet. Det kan der være gode grunde til, men som investor har vi et vigtigt ansvar i forhold til at sikre, at vi ikke ender med amerikanske tilstande.

Også i Danmark ser vi eksempler på CEO’s og bestyrelsesformænd, som tjener en alt for høj løn. Og for mange af landets største selskaber har en uklar lønpolitik. Derfor har vi flittigt benyttet imod-knappen på forårets mange generalforsamlinger.

”En dygtig topchef kan gøre en stor forskel, og markedskræfterne gælder selvfølgelig også her, for det er ikke enhver, der kan bestride sådan et job. Men der er nødt til at være balance i det forhold til resten af virksomheden og samfundet. Ingen topchef skaber resultaterne alene, og der en vigtig samfundskontrakt at betænke”, siger Anders Schelde, der er investeringschef i AkademikerPension.

Helt konkret stemte vi i år imod 9 ud af 16 vederlagspolitikker i de store danske selskaber, og vi var vi imod flere, men ikke alle var til afstemning i år. Det er især variable aflønninger i form af bonusser, aktieoptioner med mere, som har fået os til at stemme imod.

”Vi ser mange selskaber med alt for generøse og aggressive bonusordninger, og det er et problem. Ikke kun fordi det koster, men især også fordi det risikerer at skævvride incitamentet for topchefen i retning af det korte sigt og de hurtige gevinster. Der har vi en opgave i forhold at råbe vagt i gevær over for bestyrelserne, som i vores optik er for rundhåndede her”, siger Anders Schelde.

Grafik over afstemninger hos danske selskaber - generalforsamlingssæson 2021

Mangler transparens

Ud over vederlagspolitikkerne stemte vi i imod 18 ud af 28 vederlagsrapporter.

I langt de fleste tilfælde handler det om manglende gennemsigtighed. Som aktionær er det vigtigt at vide, hvordan selskabet aflønner ledelsen, hvordan bonuspakker er skruet sammen, og hvad der helt konkret udøser bonusser og aktieoptioner.

Men i alt for mange tilfælde er det svært hvis ikke umuligt at gennemskue i selskabernes vederlagspolitikker.

”Der er kommet nye lovkrav og det har bestemt hjulpet, men vi er langt fra i mål. Der mangler en større tydelighed for eksempel omkring de overordnede forretningsmål, som kan udløse en bonus, og selve bonusordningernes indretning. Ellers kan vi jo ikke bedømme, om det er rimeligt", siger Anders Schelde.

Derfor håber han også, at selskaberne fremadrettet vil arbejde på større gennemsigtighed.

”Ellers kan vi som aktionærer ikke være sikre på, at selskaberne bliver drevet optimalt. Og det betyder altså noget, når vi står og skal vælge, hvor vi investerer medlemmernes pensionsopsparinger”.