Sygdom kommer ofte, når lægen holder lukket, og det passer dårligst. Med Ansvarlig Sundhedsordning har du og din familie adgang til gratis lægehjælp via videokonsultation alle ugens dage hele året rundt.

Med en sundhedsordning gennem AkademikerPension kan du, din partner og hjemmeboende børn få gratis videokonsultation gennem Tryg Lægehotline, Det er erfarne, dansktalende speciallæger i almen medicin, der sidder klar til at hjælpe dig.

Så er du i tvivl, om I bør køre på skadestuen? Har du brug for en læges vurdering af et pludseligt opstået udslet, eller har du et spørgsmål om noget medicin? Lægerne på Tryg Lægehotline kan hjælpe dig og din familie i mange forskellige situationer, og de sidder klar alle ugens dage, også i weekenden.

Hvis du vil i kontakt med Tryg Lægehotline, kan du ringe op og få en videokonsultation med en læge med det samme. Hvis der er kø, får du at vide, hvor lang ventetid, du kan forvente. Du kan også logge ind og bestille tid til en onlinekonsultation, når det passer dig.

Der er åbent alle hverdage klokken 8.00 til 22.00 og alle andre dage klokken 9.00 til 17.00.

Så nemt kan du få online lægehjælp

  • Download appen Tryg Lægehotline eller gå på hjemmesiden tryg.dk/laege
  • Log ind med MitId
  • Du får kontakt med en erfaren, dansktalende speciallæge i almen medicin

Er du i tvivl, om du har en sundhedsordning gennem AkademikerPension?

Du har som udgangspunkt sundhedsordningen, hvis du indbetaler minimum 1.500 kroner om måneden til pension. Pensionister og medlemmer med nedsat erhvervsevne er lige nu ikke omfattet af ordningen. På din personlige side fremgår det, om du har ordningen.

AkademikerPension nomineret til fornem pris

Vores målrettede arbejde med ansvarlige investeringer bliver nu anerkendt af PRI, der er verdens førende organisation for ansvarlige investeringer støttet af FN.

Halvårsafkast på 9,3 procent: Tech-giganter i front

Globale aktier og især selskaber som Nvidia, Microsoft og Apple har haft seks forrygende aktiemåneder.