Den gode nyhed er, at det lysner på finansmarkederne. Den dårlige er, at genåbningen af økonomien giver pres på inflationen.

Sådan lyder det fra vores investeringschef, Anders Schelde, i forbindelse med halvårsafkastet, som 30. juni lød på 5,7 procent.

”Halvårsafkastet er som forventet. Vi er ved at kravle ud af coronaens skygge. Økonomierne udvikler sig, tandhjulene kører, det går fremad”, siger han.

Især på aktiemarkedet er der flotte afkast på 10-13 procent. Til gengæld stiger inflationen, hvilket betyder stigende renter, hvilket igen betyder, at kurserne på obligationsmarkedet falder.

”Så der er vi lidt mere pressede end på aktiedelen”, fortæller Anders Schelde.

Ændrer ikke risikoprofil

Samtidig forventer Anders Schelde, at det bliver de nævnte trends, der kommer til at vare ved året ud.

Så på spørgsmålet om, hvorfor vi ikke bare investerer flere penge i aktier og færre i obligationer, lyder svaret:

”Vi ønsker ikke at ændre på vores risikoprofil. For tænk hvis vi tager fejl? I 1. halvår har vores eksponering mod aktier faktisk været i toppen af den ramme som bestyrelsen har udstukket. Og vi investerer altså på den lange bane. Og vi er bestemt meget godt tilfreds, sådan som afkastet ser ud pt.”, lyder det fra investeringschefen.

SpaceX Elon Musk

AkademikerPension ekskluderer SpaceX

Halvanden uge før den forventede børsnotering på Nasdaq har vi besluttet at sætte SpaceX på vores eksklusionsliste. Beslutningen bygger både på en vurdering af, at den forventede børsværdi er løbet løbsk og på dybe bekymringer om selskabets ledelse.

Webinar på vej: Styr din økonomi og din karriere

På webinaret møder du Kristian Nørgaard, som er eksamineret formuerådgiver i AkademikerPension, og Didem Ljungqvist-Duran, som er karriererådgiver hos Magistrenes A-kasse.