A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!

Sammen med en lang række andre investorer er vi med i et søgsmål mod det schweiziske mineselskab, Glencore. Årsagen er, at selskabets ledelse har erkendt, at selskabet i årevis har bestukket embedsmænd i flere afrikanske lande for at sikre sig lukrative aftaler. For de sager har selskabets ledelse accepteret at betale en bøde på knap otte milliarder kroner.

Glencores aktiekurs er faldet, efterhånden som korruptionssagerne er kommet frem. Og det har fået os og en masse andre investorer til at kræve erstatning.

"Når selskaber handler på den her vis, så bør de stå til ansvar, ikke bare over for myndighederne, men også investorerne”, siger vores investeringsdirektør, Anders Schelde.

Glencore er ikke længere i vores portefølje, da vi ekskluderede selskabet tidligere på året. Dengang udtale Anders Schelde:

”I en problematisk sektor står Glencore ud som et af de mere problematiske selskaber, hvis ikke det mest problematiske”.

Udover AkademikerPension deltager blandt andre Kuwait Investment Authority, Norges Bank, International Petroleum Investment Company, Abrdn og HSBC også i søgsmålet mod Glencore.

Læs meget mere om vores eksklusioner og se dem alle her: https://www.akademikerpension.dk/ansvarlighed/vi-frasaelger-og-ekskluderer/ 

Billede af vindmøllepark

Tyske havvindmøller for milliarder

Vi er med i en ny klimavenlig investering, der skal give grøn strøm til mere end en million husstande.

stemme nej

Ny stemmepolitik: Ringkjøbing Landbobank og Nordea mærker konsekvensen

Vi afviser ikke, at vi kommer til at stemme imod flere bestyrelsesformænd i den kommende tid.

Kære Carlsberg, Mærsk og FLSmidth: Dokumentér arbejdet med menneskerettighederne

Vi stiller aktionærforslag til de tre selskaber i de kommende uger.