Frem mod 2026 øger vi vores investeringer i ejendomme med fem milliarder kroner. Samtidig er det også en sektor, der står for cirka en tredjedel af drivhusgasudledningen i Danmark. Derfor forsøger vi sammen med andre ambitiøse aktører at skubbe til udviklingen mod mere bæredygtigt byggeri ved at investere langsigtet og prøve nye løsninger af.
I AkademikerPension ønsker vi at lave gode og stabile afkast på et ansvarligt grundlag. Derfor tilpasser vi løbende vores investeringer, så de bedst muligt understøtter begge facetter. For eksempel ved at øge vores investeringer i ejendomme, som vi startede på i november sidste år.
Det skaber lidt af et dilemma. For omkring 30 procent af de drivhusgasser, der bliver udledt i Danmark, kommer fra bygge- og ejendomssektoren. Heraf kommer 20 procent fra energiforbruget fra ejendommene, mens 10 procent kommer fra produktionen af byggematerialer samt arbejdet med at opføre og renovere dem.
”Bygge- og ejendomssektoren står rigtigt nok for en stor del af drivhusgasudledningerne i Danmark. Men det er også en sektor, der er i gang med en kæmpestor transformation mod at sænke sit klimaaftryk. Vi kan med vores investeringer presse på for, at den transformation går så hurtigt som muligt. Kombineret med at vores ejendomsinvesteringer sidste år gav et plus på 10,8 procent, kan vi altså både bidrage til den grønne omstilling og sikre gode afkast”, fortæller investeringsdirektør Anders Schelde.
Mest mulig bæredygtighed for pengene
Når vi investerer i ejendomme, ser vi dem som langsigtede investeringer. Det betyder nemlig, at udførelsen - samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse - bliver et lige så vigtigt parameter som valget af de rigtige materialer, når vi kigger på en ejendoms klimapåvirkning.
For når vi kigger på drivhusgasudledningerne fra en ejendom 20 eller 30 år frem i tiden, giver det plads til at se på andre typer løsninger, end hvis vi havde et kortere sigte. For eksempel spiller energiforbedringer en langt større rolle, da de samlet set har en større effekt på den lange end den korte bane.
”Ved at arbejde langsigtet inddrager vi langt flere parametre for at mindske klima- og miljøpåvirkningen, når vi bygger eller renoverer en ejendom. For eksempel ser vi på, om vi kan optimere en planlagt vinduesrenovering ved at indtænke hele facaden samtidig. Vi mapper faktisk hele ejendommen ud fra et holistisk perspektiv, så vi også indtænker regnvand, mobilitet, biodiversitet, fællesskaber og meget mere ind i vores driftsplaner. På den måde får vi mest mulig for pengene. Både økonomisk og klimamæssigt”, fortæller ejendomschef Søren Møller-Larsson.
"I ejendomssektoren kan vi både bidrage til den grønne omstilling og sikre gode afkast" Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension
Stort fremtidspotentiale
I AkademikerPension er vi med i flere tiltag, der skal sætte skub i den cirkulære måde at tænke byggeri på. Vi er bevidste om, at omstillingen ikke kommer til at ske fra dag til dag, vi tror på, at vi sammen med resten af sektoren kan indfase nye processer og materialer, der i dag er for dyre eller omstændige at gøre brug af.
Sammen med andre aktører i bygge- og ejendomssektoren stiller vi for eksempel højere krav til at renovere i stedet for at nedrive. Ligesom vi i fællesskab efterspørger flere genbrugsmaterialer, så virksomhederne får incitamentet til at udvikle og levere mere bæredygtige løsninger.
”Når det kommer til omstillingen til mere bæredygtigt byggeri, kan det ikke gå hurtigt nok. Men vi må også være tålmodige og acceptere, at forandring kan være både langsommelig og kompleks. Vi er dog optimistiske og sætter ambitionerne højt, da vi har et ansvar for at skubbe til den grønne omstilling i ejendoms- og byggesektoren. For ved at være frontløbere for mere bæredygtigt byggeri, turde at løbe risici og teste nye løsninger af, sikrer vi, at medlemmerne får et højt afkast på et så ansvarligt grundlag som muligt”, fortæller Søren Møller-Larsson.
Eksempler på alternative byggematerialer
En ejendoms CO₂-aftryk afhænger af flere faktorer. Herunder den anvendte energi, transport, vedligeholdelse og selve byggematerialerne. Derfor forsøger man i bygge- og ejendomssektoren blandt andet at arbejde med nye materialer, som har en lavere klimapåvirkning.
Træ har længe været brugt til at bygge med. Det er et meget alsidigt materiale, der både kan bruges til at lave en bygnings konstruktion (skelettet) og til at beklæde bygningen. Det er også et af de mest bæredygtige byggematerialer, da det lagrer CO₂ mens det vokser og derefter holder på det når det bruges i et byggeri.
Ler er ligesom træ et alsidigt materiale. Det kan blandt andet bruges til gulve, mure og maling. Det kræver langt mindre energi at fremstille lersten til at mure med end beton eller brændte mursten. Ved byggeri med ler er CO₂-udslippet derfor reduceret ganske betydeligt.
Halm kan bruges som isolering i boliger. Ligesom træ lagrer halm CO₂, mens det vokser og når det bruges som isolering. Desuden giver det ikke noget affaldsproblem, da halmen kan genanvendes eller komposteres, hvis det skal udskiftes.