Passer dine forsikringer til din situation?

Med Alfa er du som standard godt forsikret, hvis du får nedsat din erhvervsevne eller bliver ramt af en kritisk sygdom. Ligesom du er sikret, at hele din pensionsopsparing går til dine nærmeste, hvis du dør, før du når din pensionsalder.

Udover dine standardforsikringer har du mulighed for at tilkøbe forsikringer til dine børn. Synes du, at forsikringerne dækker for godt eller dårligt, kan du til enhver tid justere dem.

Ønsker du at tilpasse dine forsikringer, skal du besøge din personlige side. Her kan du frit vælge, hvordan du foretrækker at dække dig og din familie. Hvis du besvarer et par spørgsmål om dig og dit liv, får du desuden vores anbefalinger til, hvordan du tilpasser dine forsikringer bedst muligt til dig og dit liv.

Død før pensionering

Hvis du dør, inden du når folkepensionsalderen, er dine nærmeste pårørende sikret udbetalinger fra din pension.

Din depotsikring betyder, at din opsparing bliver udbetalt til dine nærmeste pårørende, mens din dødsfaldssum sikrer dem en ekstra udbetaling, hvis din opsparing ikke er særligt stor.

Har du børn, kan du sikre dem yderligere med en børnepension.

Depotsikring

Standard

Din opsparing er dækket af en depotsikring, så opsparingen altid bliver udbetalt til dine nærmeste, hvis du dør, før du går på pension.

Tilpasning

Depotsikringen har ingen tilpasningsmuligheder.

Udbetaling ved død (Dødsfaldssum)

Standard

Du er sikret en engangsudbetaling på tre gange din årsløn før skat. Dette er inklusiv din opsparing (depotsikring). Er din opsparing større end tre gange din årsløn, vil du alene få udbetalt din opsparing.

Tilpasning

Du kan vælge at ændre din dækning til at være fra nul til otte gange din årsløn.

Vælger du at ændre dækningen til nul, vil din opsparing (depotsikring) stadig blive udbetalt.

Børnepension ved død

Standard

Børnepensionen er ikke en del af standardpakken.

Tilpasning

Du kan vælge at dække dine børn med et beløb op til to gange frikortsgrænsen, indtil de fylder 21 år.

Kritisk sygdom

Bliver du ramt af en kritisk sygdom, får du en skattefri engangsudbetaling.

Har du børn, kan du sikre dem yderligere med en børnepension.

Kritisk sygdom

Standard

Får du en kritisk sygdom, får du en engangsudbetaling på 150.000 kroner.

Tilpasning

Du kan vælge at ændre din dækning til at være op til 350.000 kroner.

Kritisk sygdom for børn

Standard

Kritisk sygdom for børn er ikke en del af standardpakken.

Tilpasning

Du kan vælge at dække dine børn mod kritisk sygdom, indtil de fylder 18 år. Får barnet en kritisk sygdom, får du en engangsudbetaling.

Du kan vælge et beløb på mellem 150.000 og 350.000 kroner.

Nedsat erhvervsevne

Kommer du ud for en ulykke og får nedsat din erhvervsevne, får du udbetalt en fast månedlig ydelse.

Har du børn, kan du sikre dem yderligere med en børnepension.

Nedsat erhvervsevne

Standard

Får du nedsat din erhvervsevne med mindst halvdelen indenfor dit fag, får du udbetalt en løbende ydelse, der svarer til 50 procent af din løn. Vi overtager også alle dine indbetalinger til din pensionsordning.

Derudover kan du få en forhøjet udbetaling, hvis du kommer i et jobafklarings- eller ressourceforløb.

Tilpasning

Du kan vælge at ændre din dækning til at være op til 90 procent af din løn. Du kan også vælge at nedjustere din dækning.

Børnepension ved nedsat erhvervsevne

Standard

Børnepensionen er ikke en del af standardpakken.

Tilpasning

Du kan vælge at dække dine børn med et beløb op til frikortsgrænsen, indtil de fylder 21 år.

Sundhedsordning

Har du behov for at tale med en læge, få behandling hos en fysioterapeut eller få hjælp til at navigere i det offentlige sundhedssystem, kan du bruge din sundhedsordning.

Standard

Du er dækket af Ansvarlig Sundhedsordning. Ordningen koster 77 kroner om måneden (924 kroner om året), som du betaler af dit pensionsbidrag.

Du bliver desuden beskattet af 50 procent af prisen, da ordningen ikke kun dækker i arbejdstiden, men døgnet rundt.

Tilpasningsmuligheder

Du kan fravælge at være dækket af ordningen.

Livsændringer

Vi anbefaler, at du som minimum tjekker din pension hvert tredje år og justerer den, når der sker store ting i livet. Så er du sikker på, at fortsat sparer nok op, og at dine forsikringer dækker tilstrækkeligt, hvis uheldet er ude.