12. december sluttede valget til AkademikerPensions bestyrelse.
Her stemte 15.286 medlemmer og afgjorde, at de tre kandidater Per Clausen, Pia Risør Bjerre og Pernille Wahlgren de næste fire år skal være med til at bestemme den overordnede retning i pensionskassen.
Med 154.866 stemmeberettigede medlemmer opnåede bestyrelsesvalget en stemmeprocent på 9,9 procent.
Genvalg til formandskabet
Da den nye bestyrelse skulle konstitueres den 2. januar, blev det besluttet, at det fortsat er Janne Gleerup og Tobias Bornakke, der fungerer som henholdsvis forkvinde og næstformand for bestyrelsen.
”Ligesom for to år siden er jeg enormt stolt over den tillid, som de andre bestyrelsesmedlemmer har vist Tobias og mig. AkademikerPension står et godt og spændende sted, hvor vi er i gang med at udrulle vores nye pensionsprodukt, Alfa, og vores nye ansvarlige sundhedsordning. Alfa giver medlemmerne livscyklus og mange flere valgmuligheder omkring risiko og forsikringer, mens sundhedsordningen giver mulighed for en lang række fysiske og psykiske behandlinger”, siger Janne Gleerup og fortsætter:
”Samtidig har vi fået to nye bestyrelsesmedlemmer, som jeg glæder mig til at lære rigtigt at kende. I bestyrelsen har vi en god samarbejdskultur, hvor jeg ser alle vores forskelligheder som en kæmpe styrke”, slutter hun.
Den nye bestyrelse
Den nye bestyrelse, som har konstitueret sig 2. januar 2024, ser dermed sådan ud:
- Janne Gleerup, forkvinde
- Tobias Bornakke, næstformand
- Pia Risør Bjerre
- Joël C. Boukris
- Per Clausen
- Henrik Priergaard Nielsen
- Peter Hall
- Henrik Klitmøller Rasmussen
- Lisbeth Torfig
- Pernille Wahlgren