Vælg din egen risiko

Når du sparer på til din pension, kan du selv vælge, hvor høj eller lav risiko du ønsker for din opsparing.

Du har som standard risikoprofilen Mellem, men du kan vælge at ændre din risikoprofil til Lav eller Høj risiko i stedet, så din pensionsopsparing passer bedst muligt til din øvrige privatøkonomi.

Uanset hvilken risikoprofil du har, tilpasser vi automatisk risikoen efter alder. Det betyder, at din risiko løbende bliver tilpasset og mindsket, efterhånden som du bliver ældre. Det kalder vi livscyklus.

På siden her kan du læse om, hvad der karakteriserer hver af risikoprofilerne. Ligesom du kan sammenligne investeringsfordelingen for hver risikoprofil på forskellige tidspunkter i en opsparingsperiode.

Ønsker du at ændre din risikoprofil, skal du kontakte os. Så sikrer vi os sammen, at dine valg passer bedst muligt til dig og dit liv, og at du ikke tager en unødigt høj eller lav risiko, når du sparer op til din pension.

Risikoprofilerne

Som standard har du risikoprofilen Mellem, men du kan vælge at ændre din risikoprofil til Lav eller Høj risiko i stedet, så din pensionsopsparing passer bedst muligt til din øvrige privatøkonomi. Vi anbefaler, at du løbende tager stilling til, om din risikoprofil passer til der, hvor du er i livet.

Høj

Vælger du risikoprofilen Høj, prioriterer du, at din opsparing vokser mest muligt, fremfor at den vokser stabilt over tid.

Sammenlignet med de andre risikoprofiler har du næsten ingen investeringer i obligationer frem til, at din risiko nedtrappes. Efter din pensionsalder har du stadig en væsentlig del af din opsparing investeret i aktier, mens obligationer udgør størstedelen af dine investeringer (se detaljeret overblik).

Høj kan være den rette risikoprofil for dig, hvis:

  • Du har mange år til pension.
  • Du har få eller ingen private investeringer i aktier.
  • Du ikke bliver utryg ved store udsving i afkastet fra år til år.
  • Din opsparing hos os kun udgør en mindre del af din samlede pensionsopsparing.
Høj risiko

* Bemærk at illustrationen kun er vejledende. Fordelingen af investeringerne kan ændre sig en smule for at sikre den rette risikospredning. Du kan se den præcise investeringsfordeling her.

Mellem

Vælger du risikoprofilen Mellem, prioriterer du, at din opsparing balancerer forholdet mellem at vokse mest muligt og vokse stabilt over tid. Du har som standard Mellem, når du får Alfa, da det er den rette risikoprofil for de fleste.

Sammenlignet med de andre risikoprofiler har du en del flere investeringer i obligationer end Høj, men omkring halvt så mange investeringer i obligationer som Lav, frem til, at din risiko nedtrappes. Efter din pensionsalder har du stadig en del af din opsparing investeret i aktier, mens obligationer udgør størstedelen af dine investeringer (se detaljeret overblik).

Mellem kan være den rette risikoprofil for dig, hvis:

  • Du har få eller ingen private investeringer i aktier.
  • Du bliver utryg ved store udsving i afkastet fra år til år, men er tryg ved mindre udsving.
  • Din opsparing hos os udgør en større del af din samlede pensionsopsparing.
Mellem risiko

* Bemærk at illustrationen kun er vejledende. Fordelingen af investeringerne kan ændre sig en smule for at sikre den rette risikospredning. Du kan se den præcise investeringsfordeling her.

Lav

Vælger du risikoprofilen Lav, prioriterer du, at din opsparing vokser stabilt over tid, fremfor at den vokser mest muligt.

Sammenlignet med de andre risikoprofiler har du langt flere investeringer i obligationer frem til, at din risiko nedtrappes. Efter din pensionsalder har du en kun mindre del af din opsparing investeret i aktier, mens obligationer udgør størstedelen af dine investeringer (se detaljeret overblik).

Lav kan være den rette risikoprofil for dig, hvis:

  • Du har få år til pension.
  • Du har en del private investeringer i aktier.
  • Du bliver utryg ved selv mindre udsving i afkastet fra år til år.
  • Din opsparing hos os udgør hele eller en større del af din samlede pensionsopsparing.
Lav risiko

* Bemærk at illustrationen kun er vejledende. Fordelingen af investeringerne kan ændre sig en smule for at sikre den rette risikospredning. Du kan se den præcise investeringsfordeling her.

Deutche Bank

Fordeling af investeringer

Oversigt over, hvordan investeringerne (aktivklasser) for de tre risikoprofiler fordeler sig på forskellige tidspunkter i din opsparingsperiode (år til pension). Klik på den enkelte aktivklasse for at se, hvordan vi har investeret i den.

  15 år eller mere
til pension
5 år til pension 5 år eller mere
efter pension
Høj risiko
Alternative investeringer
og ejendomme
18,4 % 18,4 % 18,4 %
Aktier 79,1 % 59,1 % 37,3 %
Kreditobligationer 1,2 % 10,9 % 21,4 %
Stats- og
realkreditobligationer
1,3 % 11,6 % 22,9 %
Mellem risiko
Alternative investeringer
og ejendomme
18,4 % 18,4 % 18,4 %
Aktier 64,1 % 43,1 % 23,0 %
Kreditobligationer 8,4 % 18,6 % 20,2 %
Stats- og
realkreditobligationer
9,1 % 19,9 % 38,4 %
Lav risiko
Alternative investeringer
og ejendomme
18,4 % 18,4 % 18,4 %
Aktier 48,6 % 27,0 % 11,5 %
Kreditobligationer 15,9 % 26,4 % 12,2 %
Stats- og
realkreditobligationer
17,1 % 28,2 % 57,9 %

Mere information om risikoprofilerne

Vil du vide mere om risikoprofilerne, finder du herunder en række links.

Hos Fakta om Pension kan du sammenligne hver risikoprofil med den gennemsnitlige risiko for alle danske pensionsprodukter og andre pensionsselskabers tilbud.

På vores side om bæredygtighedsrelaterede oplysninger kan læse om, hvordan vi fremmer miljømæssige og sociale karakteristika i hver af Alfas tre risikoprofiler.