Fleksible Pensionsordning med gennemsnitsrente er en pensionsordning, hvor din opsparing bliver forrentet med markedsrente.

Omfattede medlemmer

Vær opmærksom på, at vi ikke længere tilbyder Fleksible Pensionsordning med markedsren.

Du har derfor kun ordningen, hvis du er blevet medlem af AkademikerPension fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2022 og ikke er blevet omvalgt til AlfaPension.

Opsparing

Du sparer som udgangspunkt kun op på en livsvarig pension, når du har Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente, og indbetaler derfor ikke til en ratepension eller aldersopsparing, medmindre du aktivt har tilvalgt det.

Du kan til enhver tid se dit aktuelle afkast på din personlige side.

Risiko og investeringer

Din pensionsopsparing er investeret ud fra den samme risikoprofil hele livet igennem, når du er på Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente. Derfor er din investeringsfordeling den samme, uanset om du er ny på arbejdsmarkedet eller på vej på pension.

Risikoprofilen er ens for alle medlemmer, der har Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente, og er bestemt af AkademikerPensions bestyrelse.

Hvis du ønsker at være i stand til at ændre din risikoprofil, skal du skifte til AlfaPension.

Flad profil

Fordeling af investeringer

Oversigt over, hvordan investeringerne (aktivklasser) for Den Fleksible Pensionsordning med markedsrentes flade risikoprofil fordeler sig. Klik på den enkelte aktivklasse for at se, hvordan vi har investeret i den.

Alternative investeringer og ejendomme 18,4 %
Aktier 28,1 %
Kreditobligationer 25,8 %
Stats- og realkreditobligationer 27,7 %

Investeringsomkostninger

Du finder investeringsomkostningerne for Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente på siden "Omkostninger og nøgletal".

Forsikringer

Dine forsikringer og deres dækning afhænger af, hvornår du er blevet medlem af AkademikerPension, og om du på et tidspunkt har tilpasset dem. Du kan til enhver tid se dine forsikringer på din personlige side. Ønsker du at tilpasse dine forsikringer, skal du kontakte os.

Udbetaling af forsikringer og opsparing ved død

På Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente går eventuelle engangsudbetalinger fra dine forsikringer som udgangspunkt til dine nærmeste. Hvis du ønsker, at udbetalingerne skal gå til nogle andre, skal du udfylde en begunstigelseserklæring.

Vil du bestemme over fordelingen af andre dele af din formue, skal du oprette et testamente.

Vær opmærksom på, at din opsparing går til AkademikerPension, hvis du dør før din pensionsalder og har Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente. Dine nærmeste – eller andre begunstigede - får derfor kun udbetalt penge fra dine forsikringer. Dette kan du ikke ændre, medmindre du skifter til AlfaPension i stedet.

Udbetaling

Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente er designet med en udjævningsmekanisme, der gør, at dit investeringsafkast bredes ud over en 10-årig periode. Når du forlader arbejdsmarkedet, er du derfor sikret mod store udsving i dine udbetalinger. Så du kan være tryg ved, at udbetalingerne fra din pension holder sig stabile. Uanset hvordan markedet bevæger sig.

Bemærk at pensionerne på Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente er ugaranterede, og at beregningsrenten allerede er indregnet i pensionerne. Det er derfor forskellen mellem afkastet og beregningsrenten, der udjævnes.

Rådgivning m.m.

Rådgivning

På din personlige side kan du se alle detaljer om din opsparing og forsikringer hos os. Men har du spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores rådgivere. De sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål samt gode råd og anbefalinger til, hvordan du får mest mulig ud af din pensionsopsparing hos os.

Bæredygtighedsrelaterede oplysninger

Hvis du ønsker at vide, hvordan vi fremmer miljømæssige og sociale karakteristika i Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente, kan du læse produktbladet for pensionsproduktet. 

Gå i dybden med Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente

Vil du vide mere om investeringsrisikoen og - fordelingen for Den Fleksible Pensionsordning med markedsrente, kan du besøge siden Fakta om Pension. Her kan du også sammenligne risikoen med den gennemsnitlige risiko for alle danske pensionsprodukter og andre pensionsselskabers tilbud.