Vi er stolte over igen at kunne præsentere en ny og stor klimavenlig investering.

For i det centrale Texas i USA er 65 vindmøller fra Vestas begyndt at producere strøm til 275.000 husstande.

Vindmølleparken, Escalade, er netop blevet indviet, og sammen med infrastrukturfonden, AIP, har vi investeret 560 millioner kroner i projektet.

”Denne investering er lige efter vores ønske. Klimavenlig, et forventet godt afkast og lavet sammen med gode og dygtige samarbejdspartnere”, siger vores administrerende direktør, Jens Munch Holst.

AIPs ejerandel er på 35 procent, og af denne ejer vi 8 procent. Det giver AkademikerPension en samlet ejerandel af vindmølleparken på 2,8 procent.

”I AkademikerPension har vi et motto, der hedder, at afkast og ansvarlighed skal gå hånd i hånd, og det mener vi, at denne investering lever op til”, siger Jens Munch Holst.

Faktaboks om AIP:

Klima- og infrastrukturfond ejet af PKA, PenSam og norske Storebrand

Har som mål at investere i klimavenlige og bæredygtige projekter samt i infrastruktur, som bidrager positivt til samfundsudviklingen.

AIP Infrastructure II kommer til at have en portefølje på cirka 30 milliarder kroner

Heraf bidrager AkademikerPension med cirka 2,5 milliarder kroner

AIP forventer at oprette en ny fond hver 3.-4. år

Indtil 2030 forventer AkademikerPension at bidrage med cirka 10 milliarder kroner i alt i fond 2, 3 og 4.

Klik her og læs meget mere om AIP-samarbejdet: https://akademikerpension.dk/nyheder/vi-skyder-milliarder-i-groent-samarbejde/ 

Dollaren driller: Halvårsafkast på -0,9 procent

Dollarens dyk har gjort det svært, men vores investeringsdirektør afviser ikke et pænt positivt afkast for hele året.

Åbent brev til Nordea: Det er dybt skuffende

Vi håber, at banken ændrer sin beslutning om at lempe på udlånspolitikken til fossile selskaber.