Når det handler om pension, er der mange ting, du ikke selv kan styre. Men hvis du har AlfaPension, kan du selv være med til at bestemme, hvor stor risiko du vil tage med din opsparing.

Valget af risikoprofil har betydning for, hvordan din opsparing bliver investeret, og hvordan den forventes at udvikle sig over tid.

Hvad er en risikoprofil?

En risikoprofil beskriver, hvor stor risiko du ønsker at tage med din pensionsopsparing.

Hos os kan medlemmer med AlfaPension vælge mellem tre risikoprofiler:

• Høj risiko

• Mellem risiko

• Lav risiko

Jo højere risiko du vælger, desto større udsving kan der være i værdien af din opsparing undervejs. Til gengæld er der også mulighed for et højere afkast på lang sigt. Vælger du lav risiko, vil udviklingen typisk være mere stabil, men de forventede afkast er også lavere.

Mellem risiko er det rette valg for de fleste

Hvis du ikke aktivt har valgt en risikoprofil, er du som udgangspunkt placeret i Mellem risiko.

Mellem risiko er udviklet til at skabe en god balance mellem muligheden for høje afkast og ønsket om en stabil udvikling i opsparingen. Derfor er det også den profil, der passer til de fleste medlemmer.

Risikoen bliver automatisk tilpasset med alderen

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, falder risikoen gradvist, efterhånden som du nærmer dig pension.

Det skyldes, at der typisk er mindre tid til at indhente eventuelle tab, når pensionen nærmer sig. Derfor bliver investeringerne løbende justeret, så opsparingen får en mere stabil sammensætning med alderen.

Er du i tvivl om, hvilken profil der passer til dig? Tag testen

Du kan hurtigt få vores anbefaling til valg af risikoprofil ved at svare på nogle få spørgsmål om din risikovillighed.

Du finder siden her: https://akademikerpension.dk/opsparing/risikoprofiler/

Ting du bør tage med i overvejelserne:

• Hvor længe der er til pension

• Din øvrige økonomi og opsparing

• Hvor komfortabel du er med udsving på markederne

Hvad hvis jeg ikke har AlfaPension?

Det er kun medlemmer med AlfaPension, der kan vælge mellem de tre risikoprofiler.

Hvis du ikke har AlfaPension, men gerne vil høre mere om dine muligheder eller undersøge, om du kan skifte til AlfaPension, er du altid velkommen til at kontakte en af vores rådgivere.

De kan gennemgå din pensionsordning og fortælle, hvilke valgmuligheder du har.

Vi hjælper gerne.

Hvilken risikoprofil passer til dig?

Når det handler om pension, er der mange ting, du ikke selv kan styre. Men hvis du har AlfaPension, kan du selv være med til at bestemme, hvor stor risiko du vil tage med din opsparing.

AkademikerPension med milliardinvestering i at afhjælpe boligmanglen i København

Vi er gået sammen med boligudvikleren CPH Village med mål om at skabe op mod 2.000 nye studieboliger inden 2030.