Vi giver dig tryghed hele livet

I AkademikerPension når hele 97 procent af vores medlemmer pensionsalderen og får brug for pengene fra deres pensionsopsparing. Det er flere end i befolkningen generelt. Samtidig stiger levealderen, og du skal forvente at leve af dine pensionspenge i mere end 20 år.

Din pensionsordning er normalt knyttet til dit job og er en vigtig del af din samlede løn. Når du får dit første job, får du derfor typisk også automatisk din første pensionsordning. Den bliver betalt via din løn og udgør en fast procentdel hver måned. Din arbejdsgiver betaler to tredjedele, og du betaler selv den sidste tredjedel.

Hvis du arbejder som selvstændig, freelancer eller lignende, kan du også blive medlem i AkademikerPension og oprette en pensionsordning med indbetaling på minimum 1.500 kroner om måneden. Det kræver, at du har en akademisk uddannelse og kan blive optaget i enten GL, DM eller Dansk Psykolog Forening.

Få overblik over din pension ved at logge på din personlige side. Her kan du blandt andet se, hvor meget du har sparet op, se dine indbetalingsaftaler og få et godt overblik over, hvilke forsikringer du har i tilfælde af død og invaliditet.

Få mest muligt ud af din pension

For at sikre dig en tryg pension, hvor du ikke behøver at ændre dine vaner for at få pengene til at række, er det vigtigt, at du sparer nok op. Du og de andre medlemmer skal nemlig forvente at leve af jeres pension mere end 20 år.

Vi forsøger selvfølgelig at gøre det så let som muligt for dig at spare op til din pension, men det er vigtigt, du løbende tager stilling. For det er kun dig, der kender dine ønsker til fremtiden.

Forsikringer: Tryghed for nutiden og fremtiden

Din pensionsordning er ikke kun en opsparing til din tid som pensionist. Den består også af forsikringer, der dækker dig og din familie, så I ikke skal gå fra hus og hjem, hvis uheldet er ude. For eksempel hvis du ikke længere kan arbejde helt eller delvist inden for dit fag, eller bliver kritisk syg.

På din personlige side får du hurtigt et overblik over dine nuværende forsikringer, og har du vores nyeste pensionsprodukt, Alfa, kan du også tilpasse dem her. For det er vigtigt for os at sikre, at alle vores medlemmer kan leve et trygt liv.

Begunstigelse: Hvem arver din pension?

Når du dør, påvirker det naturligvis din families økonomiske situation. Det er derfor vigtigt at have styr på, hvem der arver din pensionsopsparing.

Du skal især være opmærksom på arv og begunstigelse, hvis du har en samlever, får børn, bliver gift eller skilt. En del af de penge, du har sparet op til pension, kan nemlig komme dine arvinger til gode. Som udgangspunkt går pengene fra din pension til dine nærmeste pårørende.

Tilpas din pension, når livet ændrer sig

Der kan være mange penge at tjene, hvis du løbende tilpasser din pensionsordning, så den passer til netop dit liv.

Blandt andet barsel og deltid kan koster på pensionskontoen, hvis du ikke sætter penge af i familiens budget til at indbetale til pension. Vi anbefaler derfor, at du som minimum tjekker din pension hvert tredje år og justerer den, når der sker store ting i livet.

Billede af rådgiver

Rådgivning

Når vi rådgiver dig, er det med dig og hele din livssituation i fokus. Vi tager højde for din familie, din nuværende økonomi og ikke mindst dine ønsker for, hvordan du gerne vil tilbringe livet som pensionist.

Vi hjælper dig med at få mest mulig ud af din pension. Lige fra du får dit første job, til du går på pension. Og hvis der skulle ske dig noget, så hjælper vi også med at sikre din familie.

I AkademikerPension er rådgivning altid gratis og sker sammen med dygtige rådgivere. Vi rådgiver dig præcis der, hvor du har det bedst. Om det så er over telefon og mail eller fysisk møde.