Vi holder lukket torsdag og fredag Vi sidder klar til at hjælpe dig igen fra på mandag

Det var en stor dag, da elektronik-giganten, Samsung, i oktober sidste år meddelte, at selskabet fremover vil trække sig fra kulindustrien og dermed ikke længere vil hjælpe med opførelsen af nye kulkraftværker.

Beslutningen skete efter pres fra blandt andre AkademikerPension, der sammen med 20 andre investorer havde sendt et brev, hvori vi opfordrede Samsung og 10 andre selskaber til at droppe opførelsen af et kulkraftværk i Vietnam.

Og det arbejde er nu nomineret til en pris.

Det er verdens største sammenslutning af ansvarlige investorer, PRI, som officielt har indstillet Nordea Asset Management til prisen, "Stewardship initiative of the year", da Nordea har stået i spidsen for samarbejdet mellem de 21 investorer.

”Vi er naturligvis utrolig stolte af at være en del af den her nominering, for den er et bevis på, at vi som investorer kan presse selv de største selskaber i verden i en grønnere og mere klimavenlig retning”, siger vores administrerende direktør, Jens Munch Holst.

Læs meget om presset på Samsung ved at klikke her

Medunderskrivere

Disse selskaber var med til at underskrive brevet til Samsung og de andre selskaber:

  • AkademikerPension
  • Amundi
  • AP7
  • Brunel Pension Partnership
  • CCLA
  • Church Commissioners for England
  • Church Pension Fund Finland
  • Church of Sweden
  • Danica Pension
  • DNB Asset Management
  • Folksam
  • LD Pensions
  • Maitri Asset Management
  • Nordea Life & Pension
  • PenSam
  • Sampension Administrationsselskab A/S
  • Storebrand Asset Management
  • Söderberg & Partners Asset Management
  • Varma
  • Velliv

Mød os på Folkemødet: Se vores debat om deltid

Er det virkelig retfærdigt, at deltid skal have så store økonomiske konsekvenser for pensionen?

Se webinar: Forebyggelse af stress

På dette webinar har vi besøg af Jesper Kristiansen, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han fortæller blandt andet om tegn på stress og forebyggelse af stress på arbejdspladsen.