Kritisk sygdom er en forsikring, der bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb, hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom.
Hvor mange penge, du får, afhænger af hvor høj en dækning, du har valgt.
Omfattede medlemmer
Siden er kun relevant for dig, der har AlfaPension og indbetaler mere end 1.500 kroner om måned til din pensionsopsparing.
Hvis det ikke er tilfældet, kan du se, hvad der gælder for dig under regler for din pension.
Standarddækning og tilpasningsmuligheder
Har du vores nyeste pensionsordning AlfaPension, får du som standard en skattefri engangsudbetaling på 150.000 kroner, hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom.
Hvis du ønsker det, kan du vælge at ændre din dækning til at være op til 500.000 kroner. Du kan ikke fravælge at være dækket af forsikringen.
Har du børn, kan du tilvælge forsikringen kritisk sygdom for børn, der sikrer dig en udbetaling, hvis dine børn under 18 år bliver ramt af en kritisk sygdom.
Du kan til enhver tid se og tilpasse dine forsikringer på din personlige side, hvis du har AlfaPension.
Udbetaling af forsikringen
Hvis du bliver ramt af en af de sygdomme, som forsikringen dækker, kan du søge om udbetaling ved Forenede Gruppeliv.
Du kan se en oversigt over alle omfattede sygdomme i reglerne for din pensionsordning.
Skulle det ske, at du bliver ramt af en anden kritisk sygdom, kan du søge om endnu en udbetaling. Der skal dog være gået minimum tre måneder siden du fik konstateret din første kritiske sygdom.
Det med småt
Vil du vide mere om, hvordan forsikringerne i din pensionsordning dækker dig, kan du til enhver tid læse de gældende vilkår i det relevante regelsæt for din pensionsordning.
Søg rådgivning når du er i tvivl
Har du spørgsmål til dine forsikringer, kan du altid kontakte vores rådgivere.