A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!.

Emne

  1. Tiltag for at modvirke hvidvask.
  2. Ansvarlig gældsinddrivelse.
  3. Transparens .

Mål

  1. Klarhed om sagernes omfang og placering af ansvar.
  2. Passende tiltag til at hindre hvidvask og fejlbehæftet gældsinddrivelse i fremtiden.
  3. Styrket ansvarlighedskultur i banken.
  4. Ærlig og transparent kommunikation om tiltag og status i forhold til bankens problemsager 

Tiltag og udvikling

AkademikerPension har holdt en række møder med repræsentanter for Danske Banks daværende og nuværende direktion og bestyrelse siden sagen om hvidvask i Estland kom frem. Den 7. juli 2018 indførte AkademikerPension et midlertidigt stop for nye investeringer i Danske Bank. 

Fordi banken erkender problemerne, og har taget omfattende tiltag til at undgå gentagelser, valgte AkademikerPension at ophæve bankens karantæne d. 14. november 2018. 

AkademikerPension stemte og deltog sidenhen ved Danske Banks ekstraordinære generalforsamling d. 7. december 2018 og holdt møde med selskabets nye bestyrelsesformand og næstformand i marts 2019. 

AkademikerPension tog igen kontakt til banken i juni 2019 med fokus på nye oplysninger om en intern undersøgelse af Estland-sagen, der angiveligt blev stoppet i 2014. 

Da det kom frem, at Danske Bank i en længere årrække har indrevet gæld på et forkert grundlag, rettede AkademikerPension henvendelse til direktionen og holdt møde med den administrerende direktør i oktober 2020 for at få en redegørelse. AkademikerPension understregede behovet for at få ryddet helt op i problemerne og samtidig være helt transparent i processen.  

AkademikerPension har senest opfordret banken til at rapportere i flere detaljer om tiltagene til at modvirke hvidvask.

Opfølgning

Løbende opfølgning og vurdering. AkademikerPension fortsætter som kritisk, aktiv ejer i Danske Bank og følger bankens sager og tiltag til dørs. 

Det er i skrivende stund ikke muligt at sætte en udløbsdato på dialogen. AkademikerPension forventer, at dialogen vil strække sig over en årrække.

Vi siger til, når noget er vigtigt

Hvis du giver os din e-mail, så sørger vi for, at du altid er orienteret omkring dine muligheder i forhold til din pension, når det er relevant for dig.