Ruslands invasion af Ukraine, stigende energipriser og EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer, har sat fornyet fokus på atomkrafts rolle i vores energiforsyning. AkademikerPensions position kan opsummeres i tre hovedpointer.
Vi har investeringer i atomkraft
Atomkraft er en del af AkademikerPensions nuværende portefølje. Vi investerer for eksempel indirekte i atomkraft gennem energiforsyningsselskaber som producerer el og varme ved brug af atomkraft. Vi har også investeringer i børsnoterede selskaber, der leverer større eller mindre dele til atomkraftværker. Der er intet i AkademikerPensions interne regler eller i dansk eller udenlandsk lovgivning, der forhindrer AkademikerPension i at investere i atomkraft.
Atomkraft indgår ikke i vores grønne regnskab
På trods af, at EU-Kommissionen lægger op til at inkludere atomkraft i den nye taksonomi for bæredygtige investeringer, så betragter AkademikerPension sammen med hele den danske pensionsbranche fortsat ikke atomkraft som en grøn teknologi. Det skyldes primært uløste udfordringer med håndteringen af det radioaktive affald, som på nuværende tidspunkt ikke er forenelig med princippet om ’do no significant harm’.
AkademikerPension skal følge EU-lovgivningen på området og er dermed forpligtiget til at opgøre taksonomi-kompatible investeringer, og i denne optælling vil atomkraft tælle med, når vi har de nødvendige data. Så vidt muligt vil vi også offentliggøre separate tal, hvor investeringer i atomkraft ikke bliver talt med i det grønne regnskab. Vi håber, at nye teknologiske løsninger inden for atomkraft kommer til at bane vejen for grøn atomkraft.
Potentiale i ny teknologi
Der bliver investeret store summer i udviklingen af ny reaktorteknologi i disse år. Så selvom atomkraft i sin nuværende form har uløste problemer, er det ikke umuligt, at vi snart ser et teknologisk gennembrud. For eksempel arbejder danske Seaborg efter eget udsagn på en ny teknologi, hvor reaktoren ikke kan nedsmelte eller eksplodere. Den kan heller ikke udlede radioaktive gasser i luft eller vand, og teknologien kan heller ikke bruges til atomvåben. Reaktoren kan muligvis også forbrænde gammelt atomaffald og derved udnytte og afhjælpe nutidens affaldsproblematik fra konventionelle værker. Når ny teknologi er moden, er AkademikerPension parat til at ændre standpunkt i forhold til at definere atomkraft som grønt.
Q/A
1. Er atomkraft en grøn teknologi?
Atomkraft har en række oplagte fordele som lavemissionsteknologi med stabilt output, der ikke er afhængig af vind og vejr. Alligevel betragter AkademikerPension ikke atomkraft som en grøn teknologi på grund af de uløste problemer med radioaktivt affald. Uden forsvarlige måder at håndtere farligt affald kan atomkraft ikke betragtes som en bæredygtig energi.
Selvom atomkraft ikke er en grøn teknologi, kan det godt være den bedste teknologi i en overgangsperiode eller endog på sigt. Det gælder f.eks. i lande, hvor lukning af eksisterende atomkraftværker vil betyde et øget forbrug af fossile energikilder. Eller lande hvor der mindre optimale betingelser for udbygning af vedvarende energi koblet med et stort og voksende energibehov, for eksempel Indien og Kina.
Når ny teknologi er moden, er AkademikerPension parat til at ændre standpunkt i forhold til at definere atomkraft som grønt.
2. Betragter EU atomkraft som en grøn teknologi?
På en måde, ja. EU-Kommissionen har besluttet at inkludere atomkraft (og fossilgas) i den nye taksonomi for bæredygtige investeringer. Beslutningen er et politisk kompromis, der ignorerer EU’s egne bæredygtighedskrav og rådgivning fra egne eksperter. Især Østrig og Luxembourg er meget utilfredse med beslutningen og har bebudet sagsanlæg.[1]
Den danske regering har også offentligt kritiseret beslutningen og skriver i et åbent brev til EU-Kommissionen sammen med Spanien, Østrig o g Luxembourg, at ”de foreslåede kriterier for atomkraft er inkonsistente og til dels også baseret på fremtidsplaner. De ekstremt høje omkostninger forbundet med denne kraft er dokumenteret, ligesom den betydeligt skadelige virkning af højaktivt radioaktivt affald er uforeneligt med princippet om "gør ingen væsentlig skade".”[2]
3. Hvad er EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer?
EU’s taksonomi indfører et ensartet klassifikationssystem over hvilke aktiviteter, der fremover kan betegnes som en 'miljømæssig bæredygtig aktivitet' og indeholder bl.a. en rapporteringsforpligtelse, som betyder, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre hvor stor en andel af virksomhedens økonomiske aktiviteter, der kan betegnes som bæredygtige.
Formålet med taksonomien er at omstille det finansielle system i EU, så det bliver nemmere at skelne mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige investeringer for at sikre incitamenter til flere og flere bæredygtige investeringer i fremtiden. Det er således et værktøj til brug for de finansielle aktører, men indbefatter samtidig en række rapporteringskrav til virksomheder. Slutmålet er, at billigere kapital, men især også mere kapital, skal tilflyde de bæredygtige investeringer sammenlignet med situationen uden en taksonomi.
4. Hvad betyder det, at atomkraft bliver inkluderet i taksonomien?
Det kan helt konkret betyde flere investeringer i atomkraft og færre i vedvarende energi via en 'crowding out' af disse. Tiden må vise, hvor stor effekten bliver.
Kritikere som for eksempel det FN-støttede investornetværk PRI - som AkademikerPension har været med i siden 2009 - advarer mod, at inkluderingen af atomkraft risikerer at underminere troværdigheden af EU’s bæredygtige taksonomi og hele EU’s troværdighed som foregangsregion på bæredygtig finans.[3]
5. Hvad er kriterierne for atomkraft i EU’s taksonomi?
EU-Kommissionen specificerer kriterierne for atomkraft (og naturgas) i en delegeret retsakt fra 2. februar 2022.[4] Helt konkret vil Kommissionen inkludere følgende økonomiske aktiviteter fra atomenergisektoren:
- avancerede teknologier med lukket brændselskredsløb ("Generation IV"), som skal give incitament til forskning og innovation inden for fremtidige teknologier med hensyn til sikkerhedsstandarder og affaldsminimering (uden automatisk ophørsklausul).
- nye atomkraftværksprojekter for energiproduktion, som vil anvende de bedste eksisterende teknologier ("Generation III+"), vil blive anerkendt frem til 2045 (dato for godkendelse af byggetilladelsen).
- ændringer og opgraderinger af eksisterende atominstallationer med henblik på forlængelse af levetiden vil blive anerkendt frem til 2040 (datoen for den kompetente myndigheds godkendelse).
Håndtering af radioaktivt affald er stadig den helt store akilleshæl for atomkraft. Ingen lande er endnu lykkedes med at etablere anlæg, der håndterer det forsvarligt.[5] EU-Kommissionen lægger op til at ignorere dette ved at tillade nye atomkraftanlæg indtil 2045, så længe landene kan fremlægge planer inden 2045 for, hvordan de vil sikre sikker håndtering af radioaktivt affald. Det er det, som den danske regering med flere kritiserer, fordi EU på den måde skubber problemet ud i fremtiden.
6. Udelukker AkademikerPension atomkraft fra porteføljen?
Nej, AkademikerPension har investeringer knyttet til atomkraft i porteføljen og udelukker heller ikke fremtidige investeringer. Det er dog samtidig heller ikke noget, som AkademikerPension aktivt opsøger i modsætning til for eksempel investeringer i vedvarende energi. De nuværende investeringer i atomkraft er alle indirekte og ikke direkte investeringer i virksomheder, der primært arbejder med atomkraft.
Et godt eksempel er vores investering i det tyske forsyningsselskab RWE Aktiengesellschaft, som genererer 14 % af deres samlede energi fra atomkraft og 19 % fra vedvarende energi. Et andet eksempel er vores investering i det franske forsyningsselskab EdF, der genererer 76 % energi fra atomkraft og 4 % fra vedvarende energi.
7. Hvor meget har AkademikerPension investeret i atomkraft?
AkademikerPension er indirekte investeret i atomkraft især via investeringer i forsyningsselskaber, der generer energi fra atomkraft. I alt har AkademikerPension investeringer for 221 mio. kr. i atomkraft, hvis man kigger på vores ejerandel af børsnoterede forsyningsselskaber og samtidig indregner deres andel af energi genereret fra atomkraft. Det svarer til 0,16 % af AkademikerPensions samlede portefølje.
Det tilsvarende tal for vedvarende energi i børsnoterede forsyningsselskaber er 860 mio. kr. eller 0,6 % af den samlede portefølje.
I alt har AkademikerPension investeret 2,3 mia. kr. i 83 forsyningsselskaber. Det svarer til 1,7 % af den samlede portefølje. 18 af de 83 selskaber har atomkraft i deres energimiks, og i alt har AkademikerPension investeret 800 mio. kr. i disse selskaber. Det svaret til 0,6 % af den samlede portefølje. I gennemsnit har de 83 forsyningsselskaber i AkademikerPensions portefølje 7,9 % andel af atomkraft og 15,9 % af vedvarende energi.
Udover forsyningsselskaber har AkademikerPension også en række andre investeringer knyttet til atomkraft. For eksempel i børsnoterede selskaber, der leverer teknologi til atomkraftværker. På samme måde har AkademikerPension også andre investeringer i selskaber, der arbejder med vedvarende energi, herunder Vestas, der ikke tæller med i ovenstående opgørelse, der udelukkende fokuserer på forsyningsselskaber.
8. Har atomkraft en rolle i Danmark?
Det er et politisk spørgsmål, men som investering ser den nuværende generation af atomkraft i Danmark ikke umiddelbart interessant som investering for AkademikerPension.
På trods af enkelte partiers ønske om at etablere atomkraft i Danmark, forekommer det ud fra et investeringsmæssigt perspektiv ikke attraktivt. Danmark har ikke den nødvendige ekspertise og erfaring hos hverken entreprenører eller myndigheder, og det vil derfor være meget omkostningsfuldt og tidskrævende at etablere. Derudover er Danmark et forholdsvis tætbefolket land, og tilhængerne af atomkraft i Danmark har stadig til gode at anvise en kommune, der vil huse et atomkraftværk baseret på den nuværende teknologi.
Blandt investorer står AkademikerPension på ingen måde alene med dette standpunkt. Der er pt. ingen vægtige investorer i Danmark, der vil investere i opførsel af atomkraftværker i Danmark. Troels Schönfeldt, administrerende direktør i Seaborg, siger det direkte: ”Al snak om at opføre atomkraftværker i Danmark er spild af tid.”[6] Og den tid har vi ikke, hvis vi skal nå vores klimamål.
Dernæst har Danmark en global styrkeposition inden for vedvarende energi, som vi risikerer at sætte over styr, hvis vi skifter fokus til at udvikle og etablere nye atomkraftværker, ligesom de vejrmæssige betingelser for vedvarende energi er gode i Danmark. I Danmark kan vi producere grøn energi til en lav pris.
“Man kan jo godt vælge at bygge atomkraftværker i Danmark. Teknisk set kan det godt lade sig gøre. Men spørgsmålet er, om det er klogt, hvis vi kunne få mere end dobbelt så meget vedvarende energi for de samme penge og måske bygge det på kortere tid,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet.[7]
9. Har atomkraft en rolle i verden?
Ja, atomkraft spiller allerede en rolle i verden og står for ca. 5 % af energiforsyningen (og 10 % af elektriciteten). Atomkraft leverer stabil energi med meget lave drivhusgasudledninger i drift, og vi skal derfor være realistiske omkring, at atomkraft på trods af affaldsproblematikken spiller en rolle de næste mange årtier.
Lande, der allerede har en veludbygget atomkapacitet - for eksempel Frankrig og Japan - bør heller ikke lukke atomkraftværker, hvis alternativet er fossile energikilder, som for eksempel kul i Tyskland.
Både IPCC og Det Internationale Energiagentur (IEA) ser også en rolle for atomkraft i deres fremskrivninger for CO2-neuralitet i 2050. IEA finder i deres store rapport ’Net Zero 2050’ fra maj 2021, at 90 % af verdens elektricitet i 2050 vil komme fra vedvarende energikilder (med 70 % fra vind og sol), og at størstedelen af de resterende 10 % vil komme fra atomkraft.[8]
I alt vurderer IEA, at verdens atomkapacitet skal fordobles frem mod 2050 for at nå CO2-neutralitet i 2050. Til sammenligning vurderer IEA, at kapaciteten for Solar PV og vindenergi skal henholdsvis 20- og 11-dobles.
10. Hvem bygger nye atomkraftværker?
I dag er der omkring 440 atomreaktorer i 32 lande i verden. Heraf ligger:
- 99 i USA
- 58 i Frankrig
- 42 i Japan
- 36 i Kina
- 22 i Indien
I USA udgør elektriciteten fra kernekraft 19 % af det samlede forbrug, mens det i Ukraine udgør 52 % og i Frankrig 72 %.
Den samlede kapacitet i verden er ca. 400 gigawatt. I 2020 producerede atomkraft 2553 TWh, hvilket svarer til ca. 10 % af verdens elektricitet (og 5 % af verdens energiforbrug).
Lige nu er omkring 55 nye atomreaktorer under opførelse i 19 lande,[9] primært i Kina, Indien, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater. Derudover opgraderer en række lande eksisterende værker, hvilket er en effektiv måde at udvide kapaciteten på. Det gælder bl.a. USA, Schweitz, Sverige, Spanien og Finland.
11. Hvor lang tid tager det at bygge et nyt atomkraftværk?
Der er uenighed om det præcise svar, men i World Nuclear Industry Status Report 2021[10] estimeres det, at den gennemsnitlige konstruktionstid for nye reaktorer (ikke hele værker) siden 2009 er lige under 10 år, mens World Nuclear Association angiver gennemsnittet til syv år. Ifølge World Nuclear Association er Kina nede på ca. fem år for nye reaktorer.[11] Samtidig er der også skræmmeeksempler som for eksempel den finske atomreaktor Olkiluoto-3, der åbnede i 2022 efter 17 års konstruktion.[12]
I Danmark er der grund til at tro, at det ville tage betragtelig længere tid end fem-ti år. Selvom det måske er teknisk muligt at gøre hurtigere, så starter vi fra bunden. Partiet Liberal Alliance, der arbejder for atomkraft i Danmark, vil for eksempel starte med at nedsætte en kommission for at kigge på mulighederne.[13] Derefter starter en politisk proces, en folkelig debat, en lovgivningsproces, miljøvurderinger, lokation samt opgradering af relevante myndigheder, der skal ansætte eksperter indenfor atomkraft.
Først herefter kan selve konstruktionen starte, og tallene fra World Nuclear Association afslører også, at det tager længere tid for lande uden eksisterende kapacitet, som er afhængige af udenlandske leverandører af teknologi.
Atomkraftværker har typisk en levetid på 25-40 år, men levetiden kan ofte forlænges til 60 år.
12. Vil AkademikerPension investere i atomkraft i andre lande for at begrænse den globale opvarmning?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt. AkademikerPension har dog en række investeringer, der inkluderer atomkraft. For eksempel indirekte investeringer i atomkraft via energiforsyningsselskaber, som har atomkraft som en del af deres energimiks. AkademikerPension vil ikke på nuværende tidspunkt opsøge direkte investeringer i selskaber, der har atomkraft som deres primære fokus.
13. Hvad betyder vores standpunkt for afkastet?
Vi forventer ikke, at det vil påvirke vores afkast, da teknologien netop er investérbar for os og allerede er en del af vores portefølje. Hvis nye generationer af atomkraft viser sig at være en del af løsningen på klimaudfordringen og investeringsmæssigt interessante, vil vi formodentlig investere flere penge i atomkraft.
14. Er atomkraft billigere end vedvarende energi?
Tilhængere af atomkraft fremhæver ofte den lave kilowattpris, men med den hurtige teknologiske udvikling af sol- og vindenergi slår vedvarende energi som oftest atomkraften på pris og etableringstid. Det er ofte anlægsomkostningerne, der driver prisen i vejret på atomkraft.
Senest har Finlands Olkiluoto-3-kraftværk overskredet budgettet voldsomt og ender med at koste omkring 60 mia. kroner for en produktionskapacitet på 1,6 gigawatt. Et andet eksempel er det engelske Hinkley Point C, som ender med en regning omkring 225 mia. kr. for 3.2 gigawatt, når det efter gentagne forsinkelser efter den nye plan står færdigt i 2026.
Til sammenligning bliver det anslået, at den danske regerings planer sammen med Tyskland, Belgien og Nederlandene om at opføre 10.000 vindmøller i Nordsøen, vil genere 150 gigawatt for investeringer på omkring 1.000 mia. kr.
Et groft regnestykke viser, at vindmøller i dette tilfælde er betragtelig billigere end atomkraft:
- Olkiluoto-3: 37, 5 mia. kr./gigawatt
- Hinkley C: 70,3 mia. kr./gigawatt
- Vindmøller i Nordsøen: 6,6 mia. kr./gigawatt
Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de to nævnte atomreaktorer har overskredet budget og tidsplan. Det er naturligvis ikke alle atomreaktorer, der vil gøre det.
Undersøgelser viser dog også, at både vindenergi og flere typer af solenergi allerede er billigere end atomkraft.[14] Andre undersøgelser[15] vurderer, at vindenergi og atomkraft koster nogenlunde det samme, mens solceller stadig er lidt dyrere. Samtidig vurderes det, at prisen på vind- og solenergi vil fortsætte med at falde.[16]
15. Kan vi undvære atomkrafts stabilitet?
Mange eksperter (inklusiv IEA) mener, at atomkraft vil være en del af energimikset mange årtier endnu og bidrage til at nedbringe drivhusgasudledninger. En del af årsagen er atomkrafts stabilitet.
Vedvarende energi som sol og vind fluktuerer i output (men supplerer ofte hinanden), hvorimod atomkraft leverer maksimum output omkring 95 % af tiden. Der er dobbelt så meget som naturgas og kulkraftværker, og 2-3 gange mere end vedvarende energi som vind og sol.
Atomkraft er derfor nyttig som baseload, der sikrer et stabilt minimum. Derved hjælper atomkraft også indirekte til udbygning af vedvarende energi, da ”udsvingshullerne” fra vind og sol bliver mindre, når de fylder mindre i det samlede energimiks.
Til baggrund så producerede ti lande i verden (Island, Norge, Costa Rica, Albanien, Paraguay, Bhutan, Namibia, Nepal, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo) faktisk 97,5-100 % af deres eget elektricitetsforbrug fra vedvarende energi i 2021. I alle ti lande er den dominerende vedvarende energiform dog vandkraft (som er en både leveringsstabil og fleksibel energikilde), som ikke alle lande i verden har til rådighed.
Mange eksperter vurderer dog også, at det er teknologisk muligt at skabe et elnet baseret på vind, sol og vand uden at risikere udfald. Det kræver en kombination af vedvarende energi samt forskellige former for energilagring i batterier, vandreservoirer mm.[17] I alt er prisen på batterier faldet med 97 % siden 1991 og fortsætter med at falde.[18]
Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiforsyning og vedvarende energisystemer, er 100 % vedvarende elektricitetsforsyning mulig inden 2030. Og med politisk vilje er 100 % vedvarende energi også teknisk og økonomisk mulig i alle andre sektorer inden 2035. Et 100 % system baseret på vedvarende energi vil ifølge Brian Vad være mere omkostningseffektivt end et fremtidigt system baseret primært på fossil energi og atomkraft. Omstillingen til 100 % vedvarende energi vil ifølge Brian Vad Mathiesen m.fl. styrke den globale økonomi, skabe millioner af job og reducere sundhedsproblemer og dødelighed på grund af mindre forurening.[19]
Kilder
[1] https://www.euractiv.com/section/politics/short_news/austria-luxembourg-to-take-green-label-for-nuclear-and-gas-to-eu-courts/
[2] https://twitter.com/DKinEU/status/1484257175941922833
[3] https://www.unpri.org/download?ac=15189
[4] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/QANDA_22_712
[5] https://www.ft.com/content/246dad82-c107-4886-9be2-e3b3c4c4f315
[6] https://www.altinget.dk/energi/artikel/seaborg-dan-joergensen-har-ret-det-giver-ingen-mening-at-diskutere-a-kraft-i-danmark
[7] https://www.tjekdet.dk/indsigt/er-atomkraft-farligt-dyrt-og-tidskraevende
[8] https://www.iea.org/reports/net-zero-by-2050
[9] https://world-nuclear.org/information-library/current-and-future-generation/plans-for-new-reactors-worldwide.aspx
[10] https://www.greenpeace.org/international/story/52758/reasons-why-nuclear-energy-not-way-green-and-peaceful-world/
[11] https://world-nuclear.org/getmedia/264c91d4-d443-4edb-bc08-f5175c0ac6ba/performance-report-2021-cop26.pdf.aspx
[12] https://www.dw.com/en/finlands-much-delayed-nuclear-plant-launches/a-61108015
[13] https://www.liberalalliance.dk/politik/klima/energi/atomkraft/
[14] https://www.lazard.com/perspective/levelized-cost-of-energy-levelized-cost-of-storage-and-levelized-cost-of-hydrogen/
[15] https://www.iea.org/articles/levelised-cost-of-electricity-calculator
[16] https://www.nature.com/articles/s41560-021-00810-z
[17] https://physics.aps.org/articles/v15/54
[18] https://pubs.rsc.org/en/content/articlelanding/2021/ee/d0ee02681f
[19] https://global100restrategygroup.org/