A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!

Bestyrelsen i AkademikerPension har besluttet, at vi skal være i dialog med de 20 største udledere af drivhusgasser i vores børsnoterede portefølje. Det er samtidig i overensstemmelse med vores forpligtelser i investorsamarbejdet Net Zero Asset Owner Alliance.

De 20 største udledere er udvalgt efter absolutte tal (scope 1-3) og ikke efter AkademikerPensions vægtede investering. Vi har valgt dette fokus, fordi det giver mest mulig indflydelse på en række af verdens allerstørste udledere.

Nogle af selskaberne er vi i direkte dialog med selv, mens andre hører fra os via vores internationale samarbejdspartnere hos f.eks. EOS at Federated Hermes eller IIGCC’s Climate Action 100+.

Det er AkademikerPensions plan at være i mål med dialog med samtlige af de 20 største udledere i 2025.

Formålet med dialogen med selskaberne er at presse på for højere ambitioner hos en række af de selskaber, der står for en stor del af verdens samlede udledninger. Hvis de rykker sig, så er vi nået langt.

Det er en del af vores ansvar som investor i disse selskaber, og hvis vi vurderer, at de ikke lytter og præsenterer troværdige omstillingsplaner, så vil vi også overveje at ekskludere dem fra vores portefølje.

Liste over de 20 største udledere i vores portefølje

Rangering 

Selskab

Dialog

1

Rio Tinto PLC

Via partner

2

Porsche Automobil Holding SE

Via partner

3

Volkswagen AG

Direkte dialog

4

Marathon Petroleum Corp

Via partner

5

Toyota

Direkte dialog

6

Anglo American PLC

Via partner

7

Valero Energy Corp

Via partner

8

General Electric Co

Via partner

9

Fortescue Metals Group Ltd

Via partner

10

Cleveland-Cliffs Inc

Via partner

11

Eni SpA

Via partner

12

General Motors Co

Via partner

13

Stellantis NV

Via partner

14

Mitsubishi Electric Corp

 

15

Engie SA

Via partner

16

ArcelorMittal SA

Via partner

17

Occidental Petroleum Corp

Via partner

18

Amazon.com Inc

Direkte dialog

19

Ford Motor Co

Via partner

20

Apple Inc

Via partner

Opdateret 10. december 2022