AkademikerPension som arbejdsplads
Vi har de seneste år været igennem en rivende udvikling og har sat medlemmerne i centrum for al udvikling, service og kommunikation. Vi er en uformel organisation, der har fokus på arbejdsglæde og samarbejde. Vi har altid tværfaglige projekter i gang og arbejder agilt med at udvikle de bedste løsninger til gavn for vores mere end 140.000 medlemmer.
Trivsel og sundhed
I AkademikerPension går vi meget op i medarbejdernes trivsel og sundhed. Derfor tager vi hvert år temperaturen på trivslen – og den er rigtig god.
Den gode trivsel afspejler sig også i det sociale liv i AkademikerPension med blandt andet to årlige fester og et personaleseminar, som alle medarbejdere deltager i. Vores fritidsforening Sport & kultur tilbyder desuden en lang række kulturelle og sportslige arrangementer, hvor du også kan være sammen med dine kolleger.
Vi har en fantastisk kantine med fastansatte kolleger, der hver dag tilbereder god, afvekslende og sund kost til frokost. Der er desuden adgang til frisk frugt hver dag.
Udvikling
AkademikerPension ser udvikling som en naturlig del af hverdagen; faktisk kan vi ikke forestille os, at vores medarbejdere ikke til stadighed udvikler sig.
Udvikling kan ske på mange måder, fx handelsskoler, CBS, på Forsikringsakademiet – og gennem læring på jobbet og i pensionskassen bredere set. Vores succes forudsætter, at vi arbejder sammen, og derfor kommer du i kontakt med mange kolleger hver dag; kolleger, som du kan lære og lade dig inspirere af.
Behovet for udvikling afdækkes ved din årlige udviklingssamtale – og løbende efter behov. Udviklingssamtalen binder din personlige udvikling sammen med AkademikerPensions strategi og forretningsudvikling.
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Som ansat i AkademikerPension får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Du får også en sundhedsforsikring, ulykkesforsikring og gruppelivsordning. Derudover er der flere medarbejdergoder, fx massageordning, fri parkering, DSB erhvervskort og diverse rabatordninger. Vi ligger i hjertet af Gentofte lige ved stationen.