Som vi fortalte tilbage i september 2020, har vi arbejdet på et nyt it-system, der bliver meget mere fleksibelt end det, vi har haft tidligere.

Og i dag er vi så gået i luften med Polaris, som systemet hedder.

Polaris er vores kernesystem – altså det system, der ligger helt centralt i motorrummet og håndterer alle dine og de andre medlemmers data.

Vi har skiftet system, fordi vi snart lancerer en ny produktpakke med mange flere muligheder for jer medlemmer, og det kan vores tidligere system ikke håndtere.

”Med vores nye kernesystem vil vi kunne håndtere de enorme mængder af kompliceret data, der hører til at være en moderne pensionskasse bedre og billigere end i dag. Målet er naturligvis at kunne betjene vores medlemmer bedre, hurtigere og mere præcist”, siger vores administrerende direktør, Jens Munch Holst.

Det væsentligste er, at det bliver nemmere for systemet at tage jeres data og vise dem for jer under jeres personlige side, hvilket der er behov for med den nye produktpakke, som giver mulighed for meget mere personlig tilpasning.

  • Investeringer med en risikoprofil justeret efter alder.
  • Bedre dækning ved nedsat erhvervsevne.
  • Større udbetaling ved kritisk sygdom.
  • Større pensionsudbetaling de første 20 år.
  • Hvis du dør før pensionsalderen, bliver din opsparing udbetalt til dine nærmeste.

Den nye produktpakke i 2022 bliver kun til nye medlemmer (og uden livscyklus). Den fulde produktpakke bliver lanceret til eksisterende medlemmer i løbet af 2023 og 2024.

Nogle medlemmer vil i en periode muligvis opleve ikke at kunne se alle deres personlige data på deres personlige side.

Skulle det ske, er du naturligvis velkommen til at kontakte en rådgiver, som vil hjælpe dig.

Tak for endnu en god generalforsamling

Modsvar til kritisk indlæg i Berlingske

Indlægget fra avisens erhvervsredaktør er desværre fyldt med faktuelle fejl.

Mærsk skib

Vi beder (igen) Mærsk om mere åbenhed

Ligesom sidste år beder vi selskabet om at øge transparensen omkring arbejdet med menneskerettigheder.