Landets pensionsselskaber får nu mulighed for at få et endnu bedre, billigere og hurtigere system end det, de har i dag.

Sammen med firmaet NES TECH er AkademikerPension nemlig i gang med at implementere NES TECH’s kernesystem. Altså det system, som håndterer og administrerer alle væsentlige data vedrørende medlemmerne og deres pensionsforhold.

Det specielle ved systemet er, at det netop ikke er specielt.

Det er i modsætning til pensionskassernes højt specialiserede systemer et standardsystem. Noget som branchen har drømt i årevis.

Systemet er allerede i produktion hos selskaber som Saxo Bank og Skandia, fortæller CEO hos NES TECH, Alfred Joensen.

”NES TECH har bevist, at vi kan levere det, som alle har drømt om de sidste 20 år, nemlig et standard-kernesystem. Det vil sige, at alle pensionsselskaberne i princippet kan bruge det samme system, da det har samme kodebase, hvilket medfører lavere pris, hurtigere implementering, mere kvalitet og mindre risiko”, fortæller han.

Samtidig bliver det bliver meget mere enkelt for selskaber at lave målrettede og unikke produkter til deres medlemmer.

AkademikerPension skal være de visionære

Hos AkademikerPension er direktør, Jens Munch Holst, naturligvis stolt over samarbejdet.

”Med navneskiftet fra MP Pension til AkademikerPension er tiden også inde til et nyt og endnu bedre system, som kan styrke vores position som en af landets bedste pensionskasser. Og ved at implementere et standardsystem viser vi, at vi tør være de visionære, når det kommer til noget så vitalt som et kernesystem”, fortæller han

Ud over projektaftalen har AkademikerPension købt sig ind hos NES TECH med en ejerandel på 12,5 procent. Det strategiske samarbejde skal føre frem til, at det nye system skal være klar til drift ved årsskiftet 2021-2022.

Jens Munch Holst har store forventninger til den nye pensionskerne.

”Med den vil vi kunne håndtere de enorme mængder af kompliceret data, der hører til at være en moderne pensionskasse, bedre og billigere end i dag. Målet er naturligvis at kunne betjene vores medlemmer bedre, hurtigere og mere præcist”.

Ønsker flere partnerskaber

I dag er det meget få firmaer, der tilbyder kernesystemer til pensionsselskaber. Så med det nye system fra NES TECH håber Jens Munch Holst at få flere pensionsselskaber med i partnerskaber.

”Vores nye pensionskerne og vores digitale medlemsunivers kunne være rigtig attraktiv for mange andre i branchen. Vi vil gerne indgå sådanne partnerskaber i fremtiden. Det kunne gøre os alle bedre og billigere”, siger han.

Alfred Joensen fra NES TECH er enig.

”Systemet kan opsættes til samtlige pensionskasser i Danmark, så partnerskaber vil være helt oplagt,” siger han.

AkademikerPension benytter sig i dag af Edlunds pensionskerne. Det er den, der skal skiftes ud med NES TECH’s Polaris-kerne.

Sådan stemte I til generalforsamlingen

Modsvar til kritisk indlæg i Berlingske

Indlægget fra avisens erhvervsredaktør er desværre fyldt med faktuelle fejl.

Mærsk skib

Vi beder (igen) Mærsk om mere åbenhed

Ligesom sidste år beder vi selskabet om at øge transparensen omkring arbejdet med menneskerettigheder.