AkademikerPension blev i dag hyldet for vores seneste rapport om ansvarlige investeringer. Diplomet blev tildelt af FN's Global Compact Network i Danmark og FSR - danske revisorer, som en gang om året fremhæver årets bedste rapporter om bæredygtighed i små og mellemstore virksomheder.

Vi er glade for at være med på listen over de bedste, og årets rapport viser, hvordan AkademikerPension er med til at gøre en markant forskel, for eksempel ved at stille aktionærforslag om klima og skattetransparens på selskabers generalforsamlinger og ved at være en kritisk røst i medierne, når selskaber agerer uansvarligt.

Fremhævet for transparens og ærlighed

AkademikerPensions direktør, Jens Munch Holst, modtog prisen og deltog også i en spændende paneldebat til årets SMV COP: 

"Vores rapport dokumenterer, at vi tager samfundsansvar og giver omverdenen et indblik i vores aktive indsats, dilemmaer og konkrete resultater. Som medlemsejet pensionskasse er det ekstra vigtigt at være transparente og fortælle åbent og ærligt om, hvordan vi gør en forskel, og hvor der er plads til forbedring".

Invitation: Webinar om overgangsalder, trivsel og arbejdsliv

Webinaret foregår mandag den 28. september 2026 klokken 17.00-18.00, og vi får besøg af Sophie Bohr og Nanna Skytt Pilmark fra Me & Meno.

Hvilken risikoprofil passer til dig?

Når det handler om pension, er der mange ting, du ikke selv kan styre. Men hvis du har AlfaPension, kan du selv være med til at bestemme, hvor stor risiko du vil tage med din opsparing.