Tobias Bornakke Bramsen er genvalgt som bestyrelsesformand i AkademikerPension, og Henrik Priergaard er genvalgt som næstformand. Det er resultatet efter bestyrelsesmødet mandag den 5. januar 2026, hvor bestyrelsen har konstitueret sig. 
 
"Jeg er rigtig glad for at få lov at fortsætte som formand - og for, at Henrik fortsætter som næstformand. Vi har mange vigtige opgaver foran os. I bestyrelsen har vi det seneste år arbejdet målrettet med at optimere vores investeringsstrategi, så vi igen kan få et godt og konkurrencedygtigt afkast, og det vil fortsat være vores primære fokus", siger Tobias Bornakke Bramsen og fortsætter:

"I 2026 styrker vi også den proaktive dialog med vores medlemmer. Som medlemsejet pensionskasse er det vigtigt, at vi lytter til deres ønsker og behov, og vi har de seneste måneder fået værdifuld indsigt gennem flere medlemsundersøgelser. Den viden vil vi bruge til at gøre AkademikerPension endnu mere relevant og nærværende de kommende år".

Blå bog: Tobias Bornakke Bramsen

  • 40 år.
  • Ph.d. i sociologi.
  • Formand for AkademikerPension siden januar 2025, tidligere næstformand og medlemsvalgt medlem af bestyrelsen siden 2018.
  • Forstander for Grundtvigs Højskole.
  • Eksternt bestyrelsesmedlem i Forbrugerrådet Tænk.
  • Medlem af Den rådgivende komité for Kongeparrets Fællesskabspris i 2025.

Blå bog: Henrik Priergaard

  • 63 år.
  • Cand.polit.
  • Næstformand siden januar 2025. Valgt på generalforsamlingen som særlig sagkyndigt bestyrelsesmedlem i 2022.
  • Er efter en lang karriere i Nordea nu professionelt  bestyrelsesmedlem.
  • Næstformand for MP Investment Management A/S samt medlem af revisions- og risikoudvalget i AkademikerPension.
Bestyrelsesformand Tobias Bornakke Bramsen (th.) og næstformand Henrik Priergaard (tv.)

Bestyrelsen

Bestyrelsen, som har konstitueret sig den 5. januar 2026, ser dermed sådan her ud:

  • Tobias Bornakke Bramsen, formand
  • Henrik Priergaard, næstformand
  • Pia Risør Bjerre
  • Joël Boukris
  • Maja Holm
  • Tommy Dalegaard Madsen
  • Carolina Magdalene Maier
  • Henrik Klitmøller Rasmussen
  • Pernille Wahlgren
  • Stine Wolff

Tilmeld dig webinar: Din store guide til skat og pension

Onsdag den 11. marts 2026 klokken 17.00-18.00 får du et klart overblik over de vigtigste sammenhænge mellem skat, pension og forskudsopgørelse/årsopgørelse.

Bliv klar til årsopgørelsen

Den 23. marts kan du se din årsopgørelse for 2025 på skat.dk. Indbetaler du privat, har skiftet arbejde eller indbetaler pension flere steder, bør du tjekke, om du har indbetalt for meget, og at dine fradrag står rigtigt.