Efter et møde i AkademikerPensions komité for ansvarlige investeringer er fire selskaber blevet sat på eksklusionslisten.

Det drejer sig om tre kinesiske og et amerikansk, som alle fire kan forbindes til produktion af essentielle komponenter eller ydelser til atomvåben uden for EU. 

”Vores ansvarlighedspolitik forbyder os at investere i selskaber, der producerer kontroversielle våben, herunder komponenter eller ydelser, der er essentielle for atomvåbens funktion uden for EU. Og data viser, at disse fire selskaber alle gør dette”, fortæller vores administrerende direktør, Jens Munch Holst.

Helt konkret drejer det sig om følgende selskaber:

•    Amentum Holdings, Inc. (USA)
•    China CSSC Holdings Ltd. (Kina)
•    China Isotope & Radiation Corp. (Kina)
•    China National Nuclear Power Co. Ltd. (Kina)

Produktion af komponenter, der ikke er essentielle for atomvåbens funktion, er modsat ikke ensbetydende med en eksklusion.

AkademikerPensions bestyrelse besluttede i juni 2025, at europæiske våbenproducenter fremover ikke bliver ekskluderet på grund af forbindelser til atomvåben.

Dette sker for at støtte op om europæisk forsvar og modstand for eksempel i forhold til beskyttelse af kritisk infrastruktur. 

Denne beslutning kan du læse mere om her:  akademikerpension.dk/nyheder/ny-kurs-for-investering-i-europaeiske-vaabenproducenter

Slip for bekymring: Få styr på din tryghedspakke på Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober har rådgivningen ekstraordinært åbent mellem klokken 10.00 og 14.00. Ring på 39 150 150 og få et overblik over, hvordan din tryghedspakke er skruet sammen.

Julia Lahme gæster webinar om kvinder og pension

På webinaret mandag den 2. november får du konkrete råd til at optimere din opsparing, og du kan også glæde dig til oplæg af trendforsker Julia Lahme. Tilmeld dig her.