Når Nike i dag d. 6. oktober afholder generalforsamling, sidder vi i AkademikerPension klar med stemmesedlen.

Der er nemlig stillet fire forslag fra aktionærerne, som alle har til hensigt at få tøjgiganten til at blive mere transparent og ansvarlig på en række områder.

Det drejer sig konkret om:

  • Offentliggørelse af en redegørelse for politiske donationer.
  • Transparens om selskabets indsats på menneskerettighedsområdet – særligt med fokus på indkøb af bomuld og selskabets øvrige forsyningskæder.
  • Rapportering på køns-og racemæssige lønforskelle, herunder oplysninger om Nike’s politik og mål om at reducere kompensationsforskelle.
  • Forslag om at rapportere på selskabets indsatser for diversitet og inklusion, herunder bestyrelsens rolle i at evaluere samme.

I AkademikerPension stemmer vi for alle forslag.

”Ansvarlighed og samfundssind er hjerteblod for vores medlemmer og en af nøglerne til langsigtet succes for globale varemærker som Nike. Derfor forventer AkademikerPension også meget af de selskaber, vi investerer i. De fire forslag vil kunne hjælpe Nike til at dokumentere, at selskabet gør, alt hvad det kan for at løfte sit ansvar på nogle særdeles væsentlige områder for selskabet, dets kunder og for samfundet.”, siger vores direktør, Jens Munch Holst.

AkademikerPension har investeringer i Nike for ca. 100 millioner kroner.

Klik her og læs mere om AkademikerPensions arbejde med aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer.

Slip for bekymring: Få styr på din tryghedspakke på Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober har rådgivningen ekstraordinært åbent mellem klokken 10.00 og 14.00. Ring på 39 150 150 og få et overblik over, hvordan din tryghedspakke er skruet sammen.

Julia Lahme gæster webinar om kvinder og pension

På webinaret mandag den 2. november får du konkrete råd til at optimere din opsparing, og du kan også glæde dig til oplæg af trendforsker Julia Lahme. Tilmeld dig her.