”Arbejdsglæde kommer indefra. Det er en glæde, du selv har besluttet at tage med på arbejde. Vi må træffe en beslutning om, at arbejdslivet er fedt!”
Sådan siger trendforsker og etnolog Julia Lahme i vores nye medlemsmagasin Apropos, der omdeles i november.
Julia Lahme er direktør i sit eget kommunikationsbureau, hvor døren til mødelokalet er malet pink. For hverdagen og arbejdslivet må gerne være vildere end weekenden, synes hun:
”Vi har en forestilling om, at det gode liv kommer, efter arbejdet er slut. Når du går hjem fra arbejde, får du endelig lov til at leve. Det tror jeg ikke på, at dit arbejdsliv bliver sjovere af. Og jeg tror heller ikke, at fritiden bliver mere fri”.
Længsel kan forløses i arbejdslivet
I sin trendforskning oplever hun og hendes kollegaer en længsel på tværs af generationer:
”Der er nærmest en fysisk længsel efter at bygge noget, der er større end en selv”, fortæller hun og peger på, at netop i arbejdslivet kan vi få denne længsel forløst.
"At gå på arbejde sammen med andre mennesker giver os mulighed for at følges ad om noget, der ikke handler om os selv. På arbejdet kan vi gøre en forskel. Det er voksenlivets helt store gave." Julia Lahme, trendforsker og etnolog
Læs hele interviewet i det nye medlemsmagasin.
I Apropos giver vi dig også:
- Gode råd til at optimere din opsparing.
- En guide til vores forskellige sundhedstilbud.
- Indblik i vores investeringer i den grønne omstilling.
- Mulighed for at se, hvad andre medlemmer som dig har sparet op til pension. Fordelt på alder fra 30 til 65 år. Er du på niveau, foran eller bagud?