Vores rådgivning lukker klokken 15.00 Tirsdag den 26/8 lukker vi en time tidligere. Vi er tilbage til normale tid fra onsdag

Hvis du dør, inden du fylder 67 år

Sum ved død er en forsikring, der bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb til dine nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.

Hvor mange penge, dine nærmeste får, afhænger af din alder.

Standarddækning og tilpasningsmuligheder

Dine nærmeste får en skattefri engangsudbetaling, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år

Beløbet, dine nærmeste får udbetalt, afhænger af din alder:

  • Under 40 år: 1.100.000 kroner
  • 40-44 år: 1.000.000 kroner
  • 45-49 år: 800.000 kroner
  • 50-54 år: 600.000 kroner
  • 55-59 år: 400.000 kroner
  • 60-66 år: 200.000 kroner
  • Fyldt 67 år: 0 kroner

Du kan ikke fravælge at være dækket af forsikringen.

Hvis du tidligere har fået udbetalt penge fra forsikringen Sum ved nedsat erhvervsevne, bliver udbetalingen modregnet beløbet, som dine nærmeste får udbetalt fra forsikringen her.

Hvis du tidligere har fået udbetalt penge fra forsikringen Kritisk sygdom, og der er gået mindre end tre måneder efter, at diagnosen er stillet, bliver udbetalingen modregnet beløbet, som dine nærmeste får udbetalt fra forsikringen her.

Afhængigt af, hvem der får udbetalt penge fra forsikringen, kan det ske, at der skal betales boafgift af beløbet.

På din personlige side kan du til enhver tid se dine forsikringer.

Udbetaling af forsikringen

Hvis du dør, inden du er fyldt 67 år, kontakter vi dine pårørende og vejleder dem om, hvordan de får forsikringen udbetalt.

Dine pårørende er naturligvis velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål til forsikringen.

Det med småt

Vil du vide mere om, hvordan forsikringerne i din pensionsordning dækker dig, kan du til enhver tid læse de gældende vilkår i det relevante regelsæt for din pensionsordning.

Søg rådgivning når du er i tvivl

Har du spørgsmål til dine forsikringer, kan du altid kontakte vores rådgivere.

Andre relevante forsikringer

Børnepension ved død

En forsikring, der bliver udbetalt hvert år til dine børn (herunder adoptivbørn), hvis du dør, inden de er fyldt 21 år (24 år i særlige tilfælde).

Børnepension (Den Gamle Pensionsordning)

En forsikring, der bliver udbetalt hvert år til dine børn (herunder adoptivbørn), hvis du går på pension, dør eller får nedsat din erhvervsevne, inden de er fyldt 21 år (24 år i særlige tilfælde).

Dødsfaldssum

En tilvalgsforsikring, der bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb til dine nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.

Ægtefælle-/samleverpension

En forsikring, der bliver udbetalt hvert år til din ægtefælle/samlever i ti år eller livsvarigt, når du dør.