Vores rådgivning lukker klokken 15.00 Tirsdag den 26/8 lukker vi en time tidligere. Vi er tilbage til normale tid fra onsdag

Hvis du dør, inden du fylder 67 år

Dødsfaldssum er en forsikring, der dækker på forskellige måder, afhængigt af din pensionsordning.

Hvis du har Den Fleksible Pensionsordning er det en tilvalgsforsikring, der bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb til dine nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.

Hvis du har Den Gamle Pensionsordning er det en forsikring, du får, hvis du fravælger din ægtefælle-/samleverpension. Den udbetales som et engangsbeløb til dine nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.

Hvor mange penge, dine nærmeste får, afhænger af din dækning.

Standarddækning og tilpasningsmuligheder

Den Fleksible Pensionsordning 

Dødsfaldssum er ikke en del af standardpakken for din pensionsordning.

Du kan tilvælge forsikringen og sikre dine nærmeste en skattefri engangsudbetaling, der kan være op til 200 procent af din årsløn, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år. Dog maksimalt 2.000.000 kroner.

Afhængigt af, hvem der får udbetalt penge fra forsikringen, kan det ske, at der skal betales boafgift af beløbet.

På din personlige side kan du til enhver tid se dine forsikringer

Ønsker du at tilpasse dine forsikringer, skal du kontakte os

Den Gamle Pensionsordning

Du får forsikringen, hvis du fravælger din ægtefælle-/samleverpension.

Dine nærmeste får en engangsudbetaling, der svarer til 2,4 gange din beregnede egenpension på dødstidspunktet, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.

Når dine nærmeste får udbetalt penge fra forsikringen, betaler de en afgift på 40 procent af beløbet.

Afhængigt af, hvem der får udbetalt penge fra forsikringen, kan det ske, at der skal betales boafgift af beløbet.

På din personlige side kan du til enhver tid se dine forsikringer

Udbetaling af forsikringen

Hvis du dør, inden du er fyldt 67 år, kontakter vi dine pårørende og vejleder dem om, hvordan de får forsikringen udbetalt.

Dine pårørende er naturligvis velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål til forsikringen.

Det med småt

Vil du vide mere om, hvordan forsikringerne i din pensionsordning dækker dig, kan du til enhver tid læse de gældende vilkår i det relevante regelsæt for din pensionsordning.

Søg rådgivning når du er i tvivl

Har du spørgsmål til dine forsikringer, kan du altid kontakte vores rådgivere.

Andre relevante forsikringer

Børnepension ved død

En forsikring, der bliver udbetalt hvert år til dine børn (herunder adoptivbørn), hvis du dør, inden de er fyldt 21 år (24 år i særlige tilfælde).

Sum ved død

En forsikring, der bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb til dine nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du er fyldt 67 år.

Ægtefælle-/samleverpension

En forsikring, der bliver udbetalt hvert år til din ægtefælle/samlever i ti år eller livsvarigt, når du dør.