For at sikre, at dine pensionsudbetalinger følger forrentningen af din pensionsopsparing, regulerer vi dine udbetalinger.

Derudover forsøger vi på forskellige måder at holde dine pensionsudbetalinger så stabile som muligt. Hvordan vi gør det afhænger af, om din pensionsopsparing bliver forrentet med markedsrente eller gennemsnitsrente.

Herunder kan du læse mere om, hvordan vi regulerer pensionsudbetalinger for pensionsordninger med markedsrente og gennemsnitsrente.

Pensionsordninger med markedsrente

Sådan reguleres pensionsordninger med markedsrente

For pensionsordningerne AlfaPension og Den Fleksible Pensionsordning på markedsrente, hvor opsparingen bliver forrentet med markedsrente, regulerer vi pensionsudbetalingerne for de næste 10 år med 1/10 hvert år (udjævningsmekanismen).

Mere specifikt regulerer vi pensionsudbetalingerne ved hvert år at samle forskellen mellem det faktiske afkast og den såkaldte beregningsrente, som er et udtryk for det afkast, vi forventer, vores investeringer giver.

Når du får et større afkast end beregningsrenten, tager vi forskellen og sætter beløbet ind på en konto, som vi kalder "Udskudt afkast". I årene hvor du får et lavere afkast end beregningsrenten, bruger vi så af kontoen for at holde dine pensionsudbetalinger stabile.

Vi overfører løbende penge til og fra ”Udskudt afkast”-kontoen. Også inden du går på pension. På den måde undgår du store udsving i din udbetalinger fra den dag, du vælger at gå på pension.

Eksempel på regulering af pensionsudbetalinger

Det er dit første år som medlem af AkademikerPension, og du har i 2017 fået et afkast på 1.646,12 kroner.

Beregningsrenten er på 768,12 kroner.

Beløbet, som vi regulerer dine pensionsudbetalinger de næste 10 år ud fra, er på (1.646,12 kroner – 768,12 kroner) 878,80 kroner. Beløbet fordeles herefter ligeligt ud over de kommende 10 år.

Ved årets afslutning ser din "Udskudt afkast"-konto derfor se ud som følger:

År Udskudt afkast
2018 87,80 kroner
2019 87,80 kroner
2020 87,80 kroner
2021 87,80 kroner
2022 87,80 kroner
2023 87,80 kroner
2024 87,80 kroner
2025 87,80 kroner
2026 87,80 kroner
2027 87,80 kroner

Den 1.1.2018 overfører vi 87,88 kroner fra din "Udskudt afkast"-konto til din pensionsopsparing, og din "Udskudt afkast"-konto ser derfor se ud som følger:

År Udskudt afkast
2019 87,80 kroner
2020 87,80 kroner
2021 87,80 kroner
2022 87,80 kroner
2023 87,80 kroner
2024 87,80 kroner
2025 87,80 kroner
2026 87,80 kroner
2027 87,80 kroner
2028 0,00 kroner

I 2018 får du denne gang et afkast på 3.386,65 kroner.

Beregningsrenten er på 2.636,25 kroner.

Beløbet, som vi regulerer dine pensionsudbetalinger de næste 10 år ud fra, er på (3.386,65 kroner – 2.636,25 kroner) 750,40 kroner. Beløbet fordeles herefter ligeligt ud over de kommende 10 år.

Ved årets afslutning ser din "Udskudt afkast"-konto derfor se ud som følger:

År Udskudt afkast
2019 162,84 kroner
2020 162,84 kroner
2021 162,84 kroner
2022 162,84 kroner
2023 162,84 kroner
2024 162,84 kroner
2025 162,84 kroner
2026 162,84 kroner
2027 162,84 kroner
2028 75,04 kroner

Den 1.1.2019 overfører vi 162,84 kroner fra din "Udskudt afkast"-konto til din pensionsopsparing.

Pensionsordninger med gennemsnitsrente

Sådan reguleres pensionsordninger med gennemsnitsrente

For pensionsordningerne Den Fleksible Pensionsordning med gennemsnitsrente og Den Gamle Pensionsordning, hvor opsparingen bliver forrentet med gennemsnitsrente, regulerer vi pensionsudbetalingerne ved hjælp af kontorenten.

Kontorenten bliver fastsat af AkademikerPensions bestyrelse hvert år i december for det kommende år. Her tager de blandt andet udgangspunkt i årets foreløbige afkast, egenkapitalens størrelse og hvilke forventninger, der er til det fremtidige afkast. Udviklingen i kontorenten fra år til år holdes nogenlunde stabil, så udsving i afkastet fra vores investeringer udlignes hen over en årrække.

I starten af hvert år regulerer vi dine pensionsindbetalinger ved at samle forskellen fra det foregående år mellem forrentningen med kontorenten og den såkaldte beregningsrente, som er et udtryk for det afkast, vi forventer, vores investeringer giver.

Når du får en større forrentning med kontorenten end beregningsrenten, tager vi forskellen (bonusrenten) og sætter beløbet ind på din pensionsopsparing. Når du får en lavere forrentning med kontorenten end beregningsrenten, bliver bonusrenten fratrukket din pensionsopsparing.

Eksempel på regulering af pensionsudbetalinger

Du har i 2024 fået en forrentning med kontorenten på 38.100 kroner.

Beregningsrenten er på 22.500 kroner.

Bonusrenten er på (38.100 kroner – 22.500 kroner =) 15.600 kroner.

Den 1.1.2025 bruger vi bonusrenten til at regulere dine pensionsudbetalinger.