A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!.

I AkademikerPension er rekrutteringer en struktureret proces, som vi går meget op i.  Alle ledige stillinger bliver slået op her på siden, og hvor det ellers er relevant, fx på jobdatabaser, på LinkedIn og i fagblade. Undtagelser kan dog ske , hvis en ekstern er involveret i rekrutteringsprocessen eller andre helt særlige forhold taler for det.  

Din ansøgning
Når du sender din ansøgning og CV til os, er det den rekrutterende leder og HR, der ser den. Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her

Når den rekrutterende leder har gennemgået ansøgningerne, afgøres det, hvem der skal inviteres til samtale. De ansøgere, der ikke skal til samtale, modtager et afslag pr. mail.  

Indledende samtale
Du møder den rekrutterende leder til den indledende samtale. Under samtalen får du mere at vide om jobbet og om AkademikerPension som arbejdsplads. På mødet vil vi undersøge, om der er et match mellem dine kompetencer og præferencer og AkademikerPensions behov. 

Når de indledende samtaler er gennemført, tager lederen stilling til, hvem der skal videre til en uddybende samtale. Hvis du ikke bliver kaldt til den uddybende samtale, får du et afslag pr. mail eller mundtligt fra lederen.

Uddybende samtale og tests
Under den uddybende samtale vil vi danne os et mere detaljeret billede af dig, ligesom vi vil fortælle mere om jobbet og AkademikerPension som arbejdsplads. Der anvendes ofte test (personlighedsprofil) i samtalen, og sker det, vil du inden samtalen få tilsendt et link til testen, som du besvarer online. Du vil få en personlig tilbagemelding på testen af HR-chefen. Tilbagemeldingen vil foregå som en dialog. 

Reference
Vi vil så vidt muligt indhente referencer hos dine tidligere arbejdsgivere, inden vi beslutter, om du skal tilbydes jobbet. Der indhentes kun referencer med dit samtykke.

Besked om afgørelse
Når vi har truffet den endelige afgørelse, kontakter vi dig pr. telefon eller via mail. 

Mangfoldighed er en styrke 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle uanset race, religion, etnisk tilhørsforhold, politisk overbevisning, seksuel orientering, alder og køn til at søge stillingerne. Det er vores politik, at alle kandidater behandles lige. Alle ansøgere vil blive bedømt ud fra den enkeltes kvalifikationer, evne til at udfylde den givne stilling og potentiale. 

Da vores hverdag almindeligvis foregår på dansk, er det et krav, at ansøgere behersker det danske sprog i tilstrækkeligt omfang, såvel skriftligt som mundtligt. 

Vi siger til, når noget er vigtigt

Hvis du giver os din e-mail, så sørger vi for, at du altid er orienteret omkring dine muligheder i forhold til din pension, når det er relevant for dig.