Vi er ejet af vores medlemmer
AkademikerPension er en medlemsejet pensionskasse for akademikere. Hos os er ejere og medlemmer de samme. Det betyder, at alt overskud tilhører medlemmerne.
I AkademikerPension har vi et stærkt medlemsdemokrati. Medlemmer kan stille op til bestyrelsesvalg hvert andet år, deltage i den årlige generalforsamling og give input på diverse webinarer.
Som medlem af AkademikerPension er du ikke bare et CPR-nummer i en pensionskasse. Du er en vigtig brik i et fællesskab, og sammen har vi en stærkere stemme. Halvdelen af bestyrelsen består af menige medlemmer, som du er med til at vælge til bestyrelsesvalg hvert andet år.
Og det er netop bestyrelsen, der fastlægger AkademikerPensions overordnede strategiske rammer og de tilknyttede aktiviteter. På den måde har du indflydelse på pensionskassens fremtid. Hvert år afholder vi også generalforsamling, hvor du kan stille forslag og give din stemme til kende.
Nøgletal
Antal medlemmer | 174.500 medlemmer |
Samlede investeringer | 157 milliarder kroner |
Årsafkast 2024 (AlfaPension, mellem risiko, 15 år til pension) |
11,2 procent |
Kontorente 2025 (før skat) | 5,7 procent |
Gennemsnitlig årligt afkast 2009-2024 (AlfaPension, mellem risiko, 5 år til pension) |
7,8 procent |
Omkostninger per medlem (per år) | 487 kroner |
Gennemsnitlig månedlig indbetaling til pension | 7.192 kroner |
Kønsfordeling (kvinder/mænd) | 56 procent / 44 procent |
Antal medarbejdere | 115 medarbejdere |

En del af et stærkt fagligt fællesskab
I dag arbejder AkademikerPension tæt sammen med de faglige organisationer for at påvirke samfundsdebatten og sikre vores medlemmer de bedste pensionsvilkår.

Generalforsamling
Hver år afholder vi generalforsamling for alle vores medlemmer, hvor direktionen og bestyrelsen fortæller om året, der er gået. Det er også her, vores medlemmer kan foreslå ændringer, indsende spørgsmål og generelt få deres stemme hørt.

Bestyrelsen i AkademikerPension
Der sidder 10 medlemmer i AkademikerPensions bestyrelse, hvor halvdelen består af menige medlemmer, som du er med til at vælge ind til bestyrelsesvalg hvert andet år.
Og det er netop bestyrelsen, der fastlægger AkademikerPensions overordnede strategiske rammer og de tilknyttede aktiviteter. Med andre ord har du indflydelse på pensionskassens fremtid.

Bestyrelsesvalg
Hvert andet år afholder vi bestyrelsesvalg i AkademikerPension. Der er skiftevis to og tre kandidater på valg, som sidder for en fireårig periode.
Seneste bestyrelsesvalg fandt sted i efteråret 2023. Du kan se resultatet af valget via knappen herunder.

Medlemsejet kapitalforvalter
Forvaltningen af AkademikerPensions investeringer sker gennem MP Investment Management A/S (MPIM), der er 100 procent ejet af AkademikerPension og dermed også vores medlemmer.
Flere af MPIMs fonde forvaltes internt, mens forvaltningen af andre fonde er outsourcet til kapitalforvaltere, som alle er nøje udvalgt af MPIM til specifikke investeringsområder.