En lang række store investorer og virksomheder verden over er gået sammen om et nyt initiativ, der har et ambitiøst mål om at gøre verden CO2 neutral i 2050. Initiativet hedder Race to Zero og skal skabe global opmærksomhed frem mod det internationale klimatopmøde, COP 26, i Glasgow til november. Nu har AkademikerPension tilsluttet sig initiativet, der i forvejen tæller lande, byer, store banker og virksomheder som Adobe, HM, Colgate-Palmolive og Rolls Royce.

Samlet set er der tale om, at over halvdelen af verdens samlede BNP står bag.

"Det her handler dybest set om, hvordan verden kommer ud af Corona-krisen på den rigtige måde i forhold til den klimakrise, verden stadig står i. Det er vigtigt, at vi alle fortsat har fokus på at investere i den grønne omstilling og på holde den globale temperaturstigning under smertegrænsen. Nu er det tid til, at verdens lande for alvor får leveret på løfterne om at knække kurven", siger direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst.

AkademikerPension har i forvejen satset massivt på den grønne omstilling ved at frasælge alle aktier inden for olie, kul og tjæresand og ved at allokere mindst 25 milliarder kroner til klimavenlige investeringer inden 2030.

Initiativet Race to Zero bliver lanceret verden over fredag den 5. juni, som samtidig er International Miljødag.

"Samtidig med, at vi forpligter os på at investere klimaneutralt senest i 2050, så giver initiativet også mulighed for at dele erfaringer og samarbejde om at investere både klogt og bæredygtigt i den grønne omstilling. Vi har jo også en forpligtelse over for vores medlemmer og interessenter, der forventer et godt afkast af vores investeringer. Vi er fuldt overbeviste om, at ansvarlighed og afkast kan og skal gå hånd i hånd", siger Jens Munch Holst.

Slip for bekymring: Få styr på din tryghedspakke på Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober har rådgivningen ekstraordinært åbent mellem klokken 10.00 og 14.00. Ring på 39 150 150 og få et overblik over, hvordan din tryghedspakke er skruet sammen.

Julia Lahme gæster webinar om kvinder og pension

På webinaret mandag den 2. november får du konkrete råd til at optimere din opsparing, og du kan også glæde dig til oplæg af trendforsker Julia Lahme. Tilmeld dig her.