Der er en økonomisk milliardindsprøjtning på vej til en lang række udviklingslande. Helt konkret drejer det sig om, at vi har givet tilsagn om at investere 100 millioner dollar i en ny fond , som specialiserer sig i at yde lån til virksomheder og projekter i udviklingslande, der hjælper med at opfylde FN’s verdensmål.

Fonden bliver styret af den hollandske forvalter ILX, og fondens arbejde går ud på at investere sammen med en række internationale udviklingsbanker med henblik på at medfinansiere nogle af deres projekter.

ILX udvælger de pågældende projekter, så de både lever op til fondens målsætning om at fremme FN’s verdensmål, og samtidig giver et godt afkast. Det kan eksempelvis være projekter inden for vedvarende energi, bæredygtig produktion eller fødevaresikkerhed.

”Med denne investering kan vi sætte flueben ud for både afkast og ansvarlighed. En lang række udviklingslande får adgang til kapital, mens vores medlemmer får et stabilt afkast”, siger vores investeringsdirektør, Anders Schelde.

I alt har investorer givet tilsagn om 11,5 milliarder kroner i ILX.

Se webinaret: Kvinder sparer mindre op til pension

Torsdag den 28. november holdt vi tema om kvinder og pension, og der var mange rigtig gode spørgsmål.

Se webinaret: Sådan sikrer du dine nærmeste økonomisk

Onsdag aften blev 250 medlemmer klogere på fremtidsfuldmagter, arv med mere . Se hele webinaret her.