Vi oplever i øjeblikket at log ind kan være langsommere end normalt Vi beklager ulejligheden

Finanstilsynet var i 2019 på inspektion i AkademikerPension, og her i juli 2021 er inspektionen afsluttet.

”AkademikerPension er en kernesund pensionskasse, hvor der er styr på tingene. Men når det er sagt, er der altid steder, hvor vi kan og skal gøre det endnu bedre. Derfor har samarbejdet med Finanstilsynets været en kærkommen lejlighed til at styrke vores forretning,” siger Jens Munch Holst, der er direktør i AkademikerPension.

Finanstilsynets rolle er at føre tilsyn med den finansielle sektor og sikre, at love og regler bliver fulgt til punkt og prikke. Finanstilsynet har i deres afsluttende redegørelse givet AkademikerPension et antal påbud.  

Inspektionen foregik i 2019, og derfor har AkademikerPension i den mellemliggende periode implementeret langt de fleste krav, som Finanstilsynet omtaler i redegørelsen. For at opfylde alle Finanstilsynets krav udestår der dog nogle indsatser.

”Igennem vores dialog med Finanstilsynet har vi løbende fået kendskab til tilsynets krav. Derfor har vi allerede udarbejdet konkrete handleplaner for, hvordan vi opfylder alle tilsynets krav.” siger Jens Munch Holst.

Nu kan du stemme til bestyrelsesvalget

Afstemningen til bestyrelsesvalg 2025 er åben. Du kan stemme digitalt på op til to kandidater.

Webinar på vej: Skift til vores nyeste produktpakke AlfaPension

Hvis du er på den fleksible pensionsordning med gennemsnitsrente, har du mulighed for at skifte til AlfaPension, er vores nyeste og mere tidssvarende måde at spare op til pension. Kom med til webinar for at høre mere om forskellene.