AkademikerPension er blandt de allerbedste i verden, når det kommer til at integrere klimainvesteringer i selskabets investeringer.

Det mener verdens største sammenslutning af ansvarlige investorer, PRI.

PRI, som er støttet af FN, har i år udvalgt AkademikerPension blandt 36 selskaber på verdensplan til at være såkaldte ”PRI Leaders”, som er en gruppe af selskaber, der hæver barren for måden at investere klimavenligt på.

For at komme i betragtning skal et selskab blandt andet

  • Have integreret de klimavenlige investeringer i den overordnede strategi
  • Arbejde mod specifikke klimamål
  • Lave grundige analyser
  • Lave kort- og langsigtede risikovurderinger
  • Forpligtige sig til at leve op til fastlagte regler – eksempelvis transparens i ens investeringer

PRI skriver blandet andet, at organisationen ”anerkender (AkademikerPensions) fremragende offentliggørelse og fremskredne indsats, når det kommer til klima-rapportering”.

Langt fra i mål

Jens Munch Holst, der er administrerende direktør i AkademikerPension, er trolig stolt over udnævnelsen.

”Vi sidder jo og arbejder med grønne og klimavenlige investeringer hver dag. Så at blive udvalgt som et af de førende selskaber i verden til at gøre det er fantastisk”, siger han.

AkademikerPension har et af de bedste afkast i branchen. Og selvom kul, olie og tjæresand er solgt fra, er selskabet langt fra i mål, siger Jens Munch Holst.

”Med lande, der fortsat bygger kulkraftværker, og en regnskov i brand, er der fortsat brug for masser af grønne og klimavenlige initiativer”.

Selv har vi en målsætning om klimaneutrale investeringer senest i år 2050, og vi forventer at have 25 milliarder kroner i grønne investeringer i år 2030 mod 8,5 milliarder kroner i dag. Så jeg håber, at vi med denne udmærkelse kan være med til at inspirere andre til at gøre det samme”.

Kontorenten for 2025

I 2025 får medlemmer på gennemsnitsrente en forrentning på 5,70 procent før skat og 4,83 procent efter skat.

Opnå skattefradrag: Indbetal ekstra inden nytår

I år kan du få skattefradrag på i alt 63.100 kroner, hvis du indbetaler dem på en ratepension.