A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!

Sammen med en gruppe på i alt 29 investorer er AkademikerPension gået med i et initiativ, der skal tage en åben dialog med Brasiliens ambassader i 10 lande for at stoppe den hastige fremmarch i rydningen af Amazonas-regnskoven. Senest har regeringen i Brasilien i ly af Corona-krisen prøvet at presse nye love igennem, som vil kunne øge skovrydningen.

Fra Danmark er AP Pension, Nordea Asset Management og AkademikerPension med. Der er nu sendt et brev direkte til den brasilianske ambassade i Danmark. I brevet redegøres for de tre investorers kritiske synspunkter, og der opfordres til dialog og et direkte møde med ambassadøren.

Investeringschef i AkademikerPension, Anders Schelde, siger om initiativet:

”Skovrydningen i Amazonas er katastrofal for klimaet og biodiversiteten på vores klode, og i sidste ende også vores investeringer i både brasilianske aktier og statsobligationer. Vi må lægge maksimalt pres på Bolsonaros regering, så den forhåbentlig indser, hvilken uoprettelig skade den er ved at forvolde”.

Investorerne forvalter samlet set en kapital på over 24.000 milliarder kroner, og endnu flere investorer ventes at tilslutte sig initiativet.

”Når vi er så mange og repræsenterer så meget kapital, så håber jeg at det gør indtryk på politikerne i Brasilien. Vi vil holde nøje med, at der også sker noget handling, så skovrydningen aftager. Jeg er desværre ikke så optimistisk med den nuværende regering, men det er vigtigt, at vi internationalt lægger pres på”, siger Anders Schelde.

AkademikerPension har investeringer i Brasilien for i alt 792 mio.kr. per ultimo maj 2020.

Billede af vindmøllepark

Tyske havvindmøller for milliarder

Vi er med i en ny klimavenlig investering, der skal give grøn strøm til mere end en million husstande.

stemme nej

Ny stemmepolitik: Ringkjøbing Landbobank og Nordea mærker konsekvensen

Vi afviser ikke, at vi kommer til at stemme imod flere bestyrelsesformænd i den kommende tid.

Kære Carlsberg, Mærsk og FLSmidth: Dokumentér arbejdet med menneskerettighederne

Vi stiller aktionærforslag til de tre selskaber i de kommende uger.