Det internationale pres for at få regeringen i Brasilien til at stoppe skovrydningen i Amazonas giver genlyd verden over. Således er det koordinerede initiativ nævnt i The New York Times, Financial Times, The Guardian, Bloomberg, Reuters og en lang række medier i Brasilien.

Initiativet omfatter 24 finansielle institutioner fra hele verden. Fra Danmark er AkademikerPension og Nordea Investment med. Målet er at få den brasilianske regering til at indse, at fremfærden i Amazonas er katastrofal for klodens biodiversitet og klima.

”Skovbrandene i Amazonas må stoppes. Jo større pres, der internationalt lægges på Brasilien, jo større er chancerne for, at der snart sker en kursændring”, siger investeringschef i AkademikerPension, Anders Schelde.

AkademikerPension og Nordea Investment har sendt et fælles brev til den brasilianske ambassade i Danmark for at få et møde sat op. Endnu har ambassaden ikke svaret.

”Vi bliver ved med at presse på. Det mindste, den brasilianske ambassadør kan gøre, er da at lytte til os. Vi er fortrøstningsfulde”, siger Anders Schelde.

Slip for bekymring: Få styr på din tryghedspakke på Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober har rådgivningen ekstraordinært åbent mellem klokken 10.00 og 14.00. Ring på 39 150 150 og få et overblik over, hvordan din tryghedspakke er skruet sammen.

Julia Lahme gæster webinar om kvinder og pension

På webinaret mandag den 2. november får du konkrete råd til at optimere din opsparing, og du kan også glæde dig til oplæg af trendforsker Julia Lahme. Tilmeld dig her.