Forud for forårets mange generalforsamlinger sendte vi i AkademikerPension det årlige årsbrev til de mange af de aktieselskaber, vi er investeret i – heraf 30 selskaber i Danmark.

Her fortalte vi blandt andet, at vi i år pr. automatik stemmer imod bestyrelsesformanden på generalforsamlingen, hvis selskabet ikke har en Paris-kompatibel klimaplan, eller hvis selskabet nøler og ikke leverer passende rapportering eller målsætninger på klima.

”Vi ønsker at være transparente. Og derfor er vi åbne om vores nye praksis. Men vi ønsker også at sende et signal om, at vi mener det alvorligt. Det er slut med at berette om klimaplaner, uden at det materialiserer sig i reel handling”, siger vores administrerende direktør, Jens Munch Holst.

Læs hele den historie her: https://akademikerpension.dk/nyheder/akademikerpension-sender-klar-besked-til-bestyrelseslokaler-verden-over/

Ringkjøbing Landbobank mangler konkrete målsætninger

Her tre uger senere har vi benyttet stemmepolitikken to gange.

Første gang var på Ringkjøbing Landbobanks generalforsamling, hvor vi stemte imod formand, Martin Krogh Pedersen.

”Vi har ikke udpeget banken til at gøre det særlig dårligt, men den gør det heller ikke særlig godt. Så det var ikke svært for os at tage beslutningen om at stemme imod”, siger vores investeringsdirektør, Anders Schelde.

Helt konkret mener vi, at Ringkjøbing Landbobank mangler konkrete målsætninger i bankens handlingsplan.

“Vi skal have tydelige holdninger til, hvad man vil og ikke vil låne til, og det indebærer tydelige målsætninger. Jeg tror eksempelvis ikke, at banken finansierer nye olieboringer i det arktiske område, men jeg kan heller ikke vide det, hvis den ikke skriver det”, fortæller Anders Schelde.

Nordea udlåner penge til fossile selskaber der ekspanderer

Næste bestyrelsesformand, der mærker konsekvensen af vores nye stemmepolitik, er Stephen Hester fra Nordea. Også ham vælger vi stemme imod, når banken afholder generalforsamling i morgen torsdag den 23. marts.

Det gør vi, fordi banken fortsat udlåner penge til selskaber, der ekspanderer fossil produktion.

"Nordea gør det bestemt bedre end mange andre banker, men i vores optik er det er stadig ikke godt nok", fortæller Anders Schelde.

Der er stadig en del bank-generalforsamlinger tilbage, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke afvise, at vi kommer til at stemme imod flere bestyrelsesformænd.

Læs årsbrevet 2023 her: https://akademikerpension.dk/media/zsjdtz04/akademikerpension_priorities_and_voting_policy_2023_til_web.pdf

Kontorenten for 2025

I 2025 får medlemmer på gennemsnitsrente en forrentning på 5,70 procent før skat og 4,83 procent efter skat.

Opnå skattefradrag: Indbetal ekstra inden nytår

I år kan du få skattefradrag på i alt 63.100 kroner, hvis du indbetaler dem på en ratepension.