Endnu engang indbetalte AkademikerPensions medlemmer et rekordstort beløb som ekstra indbetaling.

I 2020 endte beløbet på 755 millioner kroner, hvilket er 27 procent mere end de 595 millioner kroner, som der blev indbetalt ekstra i 2019, som var det hidtidige rekordår.

Vores direktør, Jens Munch Holst, er meget tilfreds med tallene.

"Det er noget, vi er rigtig glade for på mange måder. Vi ser det som et tegn på, at vores medlemmer har tillid til, at vi kan gøre noget godt med deres penge", siger han.

Han mener, at der er flere årsager til, at medlemmerne indbetalte så meget ekstra.

Blandt andet at vi sendte breve til 37.000 medlemmer og kørte kampagner i fagblade og på Facebook for at sætte fokus på muligheden for ekstra indbetaling. Det betød telefonstorm med over 300 opkald om dagen.

"Derudover har folk fået udbetalt indefrosne feriepenge, bankerne opkræver minusrente, aktiemarkedet har vist, at det kan gå voldsomt op og ned, og jeg tænker, at mange gerne vil sikre, at de får udbetalt en større andel af deres nuværende løn, når de går på pension", siger han.

SpaceX Elon Musk

AkademikerPension ekskluderer SpaceX

Halvanden uge før den forventede børsnotering på Nasdaq har vi besluttet at sætte SpaceX på vores eksklusionsliste. Beslutningen bygger både på en vurdering af, at den forventede børsværdi er løbet løbsk og på dybe bekymringer om selskabets ledelse.

Webinar på vej: Styr din økonomi og din karriere

På webinaret møder du Kristian Nørgaard, som er eksamineret formuerådgiver i AkademikerPension, og Didem Ljungqvist-Duran, som er karriererådgiver hos Magistrenes A-kasse.