Hvad gør bilgiganten Toyota for at støtte den grønne omstilling, så den lever op til Paris-aftalens mål?

Hvis du spørger Toyotas ledelse, vil den sige, at den kører snorlige ud ad en grøn og bæredygtig strategi. 

Men spørger du den uafhængige tænketank InfluenceMap, der producerer databaserede analyser om, hvordan forretning og finansiering påvirker klimakrisen, vil den fortælle, at Toyota er fodslæbende på dette punkt. Faktisk rangerer InfluenceMap Toyota som en af ​​de mest negative virksomheder i forhold til klimaomstilling.

Toyota bringer sit brand i fare

Og efter mere end to års resultatløs dialog ser vi nu ingen anden udvej end sammen med norske Storebrand og hollandske APG at stille et aktionærforslag, der skal tvinge Toyotas ledelse til årligt at rapportere om, hvordan dens lobbyisme lever op til Paris-aftalens mål.

"På trods af over to års intenst engagement med Toyota har det ikke været muligt at opnå  fælles fodslag med virksomheden. De uafhængige analytikere, Influencemap, rådgiver investorerne i Climate Action 100+ med 68 billioner USD i samlede aktiver under forvaltning på dette vigtige punkt, og de finder, at Toyota og dets forretningsforeninger som Keidanren og JAMA lobbyvirksomhed langt fra flugter med Paris-aftalens mål. Fra et investeringsperspektiv er vi bekymrede for, at Toyota går glip af overskud fra det kraftige salg af elbiler og dermed bringer sit værdifulde brand i fare og cementerer sin globale efternølerstatus,” siger investeringsdirektør i AkademikerPension, Anders Schelde.

Toyota rangeret blandt de værste

I december 2021 og igen i 2022 udgav Toyota efter pres fra blandt andre AkademikerPension en rapport, som beskrev selskabets lobbyaktiviteter. Men Rapporterne levede dog på ingen måde op til investorernes forventninger, og Toyota fortsatte sin lobbyisme imod klimarelateret regulering og politikker i eksempelvis USA, Storbritannien og Japan.

Derfor er AkademikerPension, norske Storebrand og hollandske APG gået sammen om at stille et aktionærforslag, som skal tvinge selskabet til årligt at redegøre for, hvordan selskabets lobbypraksis flugter med Paris-aftalens mål – en rapport der bør bygge på uafhængige, troværdigedata.

”Vi hilste dialogen og den årlige offentliggørelse velkommen, men vi har brug for konkrete adfærdsændringer og en bedre årlig rapport, der trækker på uafhængige data for at berolige internationale investorer, der er bekymrede over Toyotas ageren,” siger Anders Schelde.

Toyotas generalforsamling finder sted hvert år i juni. Datoen for i år er endnu ikke offentliggjort.

Toyota Will Face First Climate Shareholder Resolution

English version: Today, three shareholders are announcing that they have filed a climate lobbying-related resolution for Toyota Motor Corporation’s Annual General Meeting.

Se webinaret: Sådan sikrer du dine nærmeste økonomisk

Onsdag aften blev 250 medlemmer klogere på fremtidsfuldmagter, arv med mere . Se hele webinaret her.

Kommentar til kritisk historie om skattely

Vi er grundlæggende helt uenige i historiens præmis.