Danmarks største virksomheder gør klogt i at kunne dokumentere, at de respekterer menneskerettighederne. Ellers kan det koste på bundlinjen.
Det giver nemlig udfordringer, når vi som investorer skal vurdere, om en virksomhed er en god investering. I dag er det ikke længere kun begreber som markedsrisici, likviditetsrisici og andre traditionelle finansielle begreber, der spiller ind. Vores risikovurdering dækker i dag også bæredygtighedsrisici – altså en virksomheds håndtering af risici forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
Aktionærforslag om menneskerettigheder
Det understreger vi i AkademikerPensions årsbrev til alle danske selskaber i vores portefølje.
"Vi synes, at det går lidt for langsomt. Vi har diskuteret det her i ti år og vil bare gerne have sat lidt skub på." Anders Schelde, investeringsdirektør, AkademikerPension
For mens mange større virksomheder efterhånden er godt i gang med at dokumentere deres indsatser for at nedbringe CO2-udledninger, er virksomhedernes dokumentation i forhold til arbejdet med menneskerettigheder – såkaldt due diligence for menneskerettigheder – typisk ikke ligeså prioriteret og veludviklet.
”Vi synes, at det går lidt for langsomt. Vi har diskuteret det her i ti år og vil bare gerne have sat lidt skub på. Det gør jo ikke noget, at man som virksomhed er på plads, inden reguleringen kommer”, siger vores investeringsdirektør, Anders Schelde.
Sammen med LD Fonde har vi i år valgt at fremsætte aktionærforslag på generalforsamlingerne for Mærsk, Carlsberg og FLSmidth. Aktionærforslagene opfordrer selskaberne til at styrke deres transparens og offentlige kommunikation om selskabernes due diligence for menneskerettigheder og håndtering af menneskerettighedsrisici.
Se den fulde ordlyd i forslagene ved at klikke på de forskellige links:
Danske selskaber halter efter
Fokus på menneskerettighedsområdet er kun blevet skærpet i de seneste år. Tiltagende geopolitisk usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine, den globale Covid-pandemi og stigende priser ligger et historisk pres på de globale værdikæder og resulterer i brud på fundamentale rettigheder i store dele af verden. Virksomhederne kan ikke undgå at blive påvirket af denne globale udvikling.
At selskaberne også i Danmark halter efter med at dokumentere arbejdet med menneskerettigheder, bekræfter Institut for Menneskerettigheder i rapporten Documenting Respect for Human Rights (2022), hvor de 30 største danske virksomheders offentliggjorte dokumentation om virksomhedernes arbejde med menneskerettighederne er blevet vurderet. Konklusionen er klar. Det er tydeligt, at der er væsentlig plads til forbedring.
Cowboy-tiden er forbi
Aktivt ejerskab er et af vores vigtigste værktøjer til at påvirke selskaberne til større ansvarlighed. Som aktiv ejer har vi fokus på målrettet analyse og dialog med forbedring som formål.
Overtræder et selskab vores politik for ansvarlige investeringer, forsøger vi i første omgang at påvirke selskabet i en positiv retning ved at gå i dialog og afgive stemmer på selskabets generalforsamlinger. Nytter indsatsen ikke, kan vi for eksempel vælge at indsende aktionærforslag eller skride til eksklusion.
"Lidt sat på spidsen er globaliseringens cowboy-tid forbi. Nu skal vi til at arbejde lidt grundigere med risici. " Anders Schelde, investeringsdirektør, AkademikerPension
I AkademikerPension har vi år efter år gradvist øget vores aktive ejerskab overfor og pres på en lang række af Danmarks og verdens største selskaber. Og i år er ingen undtagelse.
I vores årsbrev stiller vi ikke blot forventninger til arbejdet med menneskerettigheder. Vi stiller også krav om rapportering af klimarisici, hvilket betyder, at vi automatisk stemmer imod en bestyrelsesforperson, hvis selskabet ikke har styr på denne rapportering.
”Lidt sat på spidsen er globaliseringens cowboy-tid forbi. Nu skal vi til at arbejde lidt grundigere med risici. Hvem ved, hvilke markeder, der er problemet om fem eller ti år? Det er noget, man er nødt til at få helt anderledes greb om,” siger Anders Schelde.
Vi har allerede taget den nye stemmepolitik i brug og stemt imod bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank, da vi finder, at bankens overordnede rapportering ikke er god nok. I de seneste år har vi desuden indsendt aktionærforslag til både danske og udenlandske selskaber såsom, Toyota, Volkswagen, Microsoft, HSBC, Coloplast, Chr. Hansen, Carlsberg, FLSmidth og GN Store Nord om bl.a. klimarapportering, ansvarlig skat og lobbyisme. I år er turen så kommet til menneskerettighederne.
Mærsk og Carlsberg takker nej
Vi har i år sat fokus på Mærsk, Carlsberg og FLSmidth fordi de alle opererer i sektorer, som på forskellig vis er i højrisiko for menneskerettighedskrænkelser. Selskaberne arbejder derfor også allerede systematisk med menneskerettighedsområdet og har offentligt forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne i overensstemmelse med UNGP.
Men selskabernes offentlige kommunikation om dette arbejde er ikke i mål endnu. Selskaberne er imidlertid godt placerede til at vise vejen frem ved at styrke deres offentligt tilgængelige kommunikation og dokumentation af indsatsen. Ved at vise vejen til best practice i markedet, ville selskaberne kunne inspirere andre markedsdeltagere og samtidig opnå en konkurrencemæssig fordel. Dette vil være til fordel for investorerne, omverdenen og ikke mindst selskaberne selv.
Bestyrelserne i henholdsvis Carlsberg og Mærsk har begge takket pænt nej til vores forslag. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt, da den offentlige granskning af dette område kun bliver intensiveret i de kommende år.
