A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!

Første halvdel af 2022 har været hårdt for verdensøkonomien. Krigen i Ukraine, høj inflation, stigende renter, faldende kurser og negative afkast over hele linjen.

Det har også ramt afkastet i AkademikerPension, hvor halvårsafkastet er endt på -12 procent.

”Jeg kan sagtens forstå, hvis folk bliver bekymrede, når de ser halvårsafkastet. For det er voldsomme tider, vi ser på finansmarkedet”, siger vores investeringschef, Anders Schelde.

Han opfordrer dog medlemmerne til at slå koldt vand i blodet.

”Folk skal huske, at en god pensionsopsparing bliver bygget op over mange år. Og jeg tror måske, at man kan have en tendens til at glemme de foregående 10 år, hvor afkastet i gennemsnit har ligget over ni procent. På den baggrund kan vi sagtens tåle et enkelt dårligt år”.

Samtidig beroliger han de medlemmer, som er gået på pension, og som frygter, at afkastet betyder mange færre kroner i den månedlige udbetaling.

”Pensionister på gennemsnitsrente får stadig den udbetaling, som de har nu, så længe kontorenten, som bestyrelsen har fastsat, ikke sættes ned. Og pensionister på markedsrente skal huske, at vi i AkademikerPension har en udjævningsmekanisme, der betyder, at bevægelserne i pensionerne udregnes baseret på de seneste 10 års afkast. På den måde deler vi både gode og dårlige år ud over mange år, hvilket giver stabile udbetalinger og færre udsving”.

Hvis han skal give et bud på, hvordan afkastet for hele 2022 ender, er han ikke optimist.

”Der er store usikkerheder på markederne. Og der er en ikke ubetydelig risiko for, at det bliver værre. Vi må konstatere, at der nok er lang vej til et positivt afkast. 2022 bliver efter al sandsynlighed ikke et godt år”.

Billede af afkast grafer

Med i to nye initiativer: AkademikerPension styrker fokus på biodiversitet

Formålet er at få virksomheder til at bremse de negative indvirkninger på natur og biodiversitet.

Stil op til bestyrelsen

Fra 20. september til og med 1. november kl. 12.00 kan du stille op til AkademikerPensions bestyrelse. Vi har tre pladser, som skal besættes for en fireårig periode.

Billede af vindmøller

Vi bliver kritiseret i misvisende CO2-sammenligning.

Ny sammenligning giver desværre et forkert billede af vores klimaindsats.