Det er ikke kun store, internationale selskaber, som har et ansvar for at levere den grønne omstilling.

Derfor har AkademikerPension sammen med en række private, offentlige og almene bygherrer tilsluttet sig to ambitiøse og bæredygtige hensigtserklæringer. Erklæringerne skal sætte gang i udviklingen af nye forretningsmodeller, der sikrer et bedre økosystem af genbrugsmaterialer og genbrug af beton i byggeri.

Hensigtserklæringerne skal desuden være med til at skabe efterspørgsel fra bygherrerne, der giver virksomhederne et incitament til at udvikle og levere mere bæredygtige løsninger.

Vores chef for ejendomsinvestering i AkademikerPension, Søren Møller-Larsson, håber erklæringerne kan være med til at sætte skub i den cirkulære tankegang i byggebranchen.

”At vi sammen med en række stærke offentlige og private partnere kan være med til øge efterspørgslen hos virksomhederne, passer til den bæredygtige måde, vi gerne vil eksekvere vores nye ejendomsstrategi på. Cirkulært byggeri har både været på dagsordenen hos os og i byggebranchen længe, og med erklæringerne håber vi, at der for alvor kommer skub i den cirkulære måde at tænke byggeri på", fortæller han.

Fakta om erklæringerne:

26 bygherrer, virksomheder og vidensinstitutioner har tilsluttet sig

Bygherrer: AkademikerPension, Boligselskabet Sjælland, Domea, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe, Høje Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, KAB, Københavns Kommune, Køge Kommune, Middelfart Kommune, Region Hovedstaden, Roskilde Kommune og Aalborg Kommune

Virksomheder og videninstitutioner: Azilis Advisory, Enemærke & Pedersen A/S, GreenDozer, Kingo, NRGI, Kuben Management, P. Olesen, Peikko, Syddansk Universitet, Søndergaard, Søren Jensen, Tscherning og Aarhus Universitet. 

Hvad de skriver under på?

Hensigtserklæringerne har til formål at sende et fælles, stærkt signal og skabe den volumen i efterspørgslen fra bygherrerne, som er nødvendig for at markedet kan udvikle og levere løsningerne.

Hensigtserklæringerne indeholder konkrete indsatser om at stille krav, renovere i stedet for at nedrive og indtænke design for adskillelse.

Læs mere: https://www.gate21.dk/hensigtserklaeringer/ 

Slip for bekymring: Få styr på din tryghedspakke på Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober har rådgivningen ekstraordinært åbent mellem klokken 10.00 og 14.00. Ring på 39 150 150 og få et overblik over, hvordan din tryghedspakke er skruet sammen.

Julia Lahme gæster webinar om kvinder og pension

På webinaret mandag den 2. november får du konkrete råd til at optimere din opsparing, og du kan også glæde dig til oplæg af trendforsker Julia Lahme. Tilmeld dig her.