Borgerne i Allerød kan glæde sig til, at byens bymidte snart får tilføjet et område med nye boliger, hyggelig cafe og foreningslokaler. Et helt nyt område hvor de grønne oaser sammen med gå- og cykelsti skaber en forbindelse mellem områdets to skove.
Byrådet i Allerød Kommune vedtog torsdag aften købsaftalen, så projektet til cirka 300 millioner kroner nu bliver en realitet.
Bag projektet står AkademikerPension som bygherre og ejer, og visionen fra både byrådet og os er, at projektet omfavner byens historie, og at projektet bliver gennemført med et stort fokus på bæredygtighed, trivsel og grønne oaser, hvor arkitektur, materialer og klimaløsninger er nøje udvalgt.
Klik her og læs hele pressemeddelelsen
Naturen ind i byen
Helt konkret bliver der opført tre ejendomme med cirka 100 lejligheder, en café, 800 m² offentlige lokaler og en P-kælder. Grundene ligger i et område, der af mange kendes under navnet “Allerød Kulturtorv”, og som ligger i smørhullet mellem byens S-togs-station, gågaden og Ravnsholt Skov.
”Vi er stolte over at skulle opføre et nyt byrum til borgerne i Allerød, og vi gør det med den største intention om, at tilbyde borgerne et område, der binder byen sammen med den omkringliggende natur”, siger administrerende direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst.
”Samtidig er projektet en del af vores ejendomsstrategi, hvor vi opfører ejendomme på attraktive lokationer, hvilket generer en god og stabil lejeindtægt til vores medlemmers pensionsopsparing”, fortsætter han.
Projektet forventes færdigt i sommeren 2025
OBS: Selvom AkademikerPension har investeringer i ejendomme med lejelejligheder, har vi intet med selve udlejningen af disse at gøre. Rent administrativt er det dyrt og meget tidskrævende. Lejlighederne bliver udlejet gennem de gængse udlejningsportaler, herunder blandt andet propstep.com, og det er her, medlemmer og andre skal henvende sig, hvis de ønsker at komme i betragtning til en lejlighed – og altså på helt samme vilkår som alle andre og uden fortrinsret, selvom man er medlem af AkademikerPension.
Fakta:
Allerød Kulturtorv består af adskillige kommunale grunde, der nu bliver samlet i tre hovedmatrikler. Med købsaftalen bliver AkademikerPension den nye ejer af det samlede område på 6.000 m2.
Vinderprojektet består af tre bygninger bundet sammen af nye grønne byrum mellem biograf, bibliotek og teatret Mungo Park.
Bygningerne indeholder i alt. cirka 10.000 m2, fordelt på cirka 9.000 m2 bolig, 800 m2 foreningslokaler og 200 m2 café samt underjordisk parkeringsanlæg.
Team:
Bygherre: AkademikerPension
Bygherrerådgiver: Kuben Management
Arkitekt, Boliger: C.F. Møller Architects
Arkitekt, Bebyggelsesplan og byrum: URBAN POWER
Ingeniør: NIRAS
Advokat: Bruun & Hjejle
Medlemmer og lejligheder
Vi får en del henvendelser omkring muligheden for som medlem at få fat i de lejligheder, vi opfører/ejer.
Vi tilbyder ikke fortrinsret til medlemmer. Rent administrativt er det dyrt og meget tidskrævende. Lejlighederne bliver udlejet gennem de gængse udlejningsportaler, herunder blandt andet propstep.com, og det er her, du og andre skal henvende jer, hvis I ønsker at komme i betragtning til en lejlighed – og altså på samme vilkår som alle andre.