Vi er stolte over at have fået at vide, at AkademikerPension er nomineret til Finansforeningens ESG-Pris.

Prisen, som er sponseret af netværket for institutionelle investorer, Dansif, bliver givet for at anerkende en person, organisation eller virksomhed, som har skabt bæredygtige og/eller innovative fremskridt inden for ESG.

”Jeg er naturligvis stolt over, at vi er nomineret. Det er altid rart at bliver anerkendt for vores arbejde omkring ESG. Og når vi bliver nomineret af fagligt kompetente mennesker, viser det mig, at vi er på rette vej”, fortæller vores direktør, Jens Munch Holst.

Vi har sagsøgt Volkswagen

I AkademikerPension er vi nomineret for vores ”vedvarende dialog med Volkswagen”, som det står i nomineringen.

Læs: https://akademikerpension.dk/nyheder/akademikerpension-vw-s-lobbyisme-traenger-til-et-gearskifte/

Bag den formulering ligger et årelangt arbejde og pres for at få den tyske bilgigant til at rapportere, hvordan selskabets lobbyister arbejder på at opnå selskabets klimamål, da vi mener, at selskabet halter efter sine konkurrenter, når det kommer til åbenhed og gennemsigtighed omkring lobby-aktiviteter på klimaområdet.

Senest har vi sagsøgt Volkswagen, da selskabet efter flere års dialog blankt afviste det aktionærforslag om transparens om klimalobbyisme, som vi fremsatte sammen med pensionsselskaberne, Church of England Pensions Board og Sjunde AP-fonden, til afstemning på selskabets generalforsamling i 2022.

Læs den historie her: https://akademikerpension.dk/maanedsmail/vi-sagsoeger-volkswagen/

De to andre nominerede er ATP og WWF, og vinderen bliver kåret under Finansforeningens Nytårsmiddag den 9. marts.

Tilmeld dig webinar: Din store guide til skat og pension

Onsdag den 11. marts 2026 klokken 17.00-18.00 får du et klart overblik over de vigtigste sammenhænge mellem skat, pension og forskudsopgørelse/årsopgørelse.

Bliv klar til årsopgørelsen

Den 23. marts kan du se din årsopgørelse for 2025 på skat.dk. Indbetaler du privat, har skiftet arbejde eller indbetaler pension flere steder, bør du tjekke, om du har indbetalt for meget, og at dine fradrag står rigtigt.