Netop nu er danske European Energy, der er en erfaren udvikler af primært vind- og solcelleparker, i gang med opførslen af nye vindmølleparker i Litauen.

I den forbindelse deltager AkademikerPension med tilsagn om et obligationslån på op til 25 millioner euro svarende til cirka 185 millioner kroner.

”Denne investering vurderer vi som meget attraktiv, når man ser på afkast i forhold til risiko. Vi opsøger løbende at optimere vores risikospredning på vores kreditinvesteringer blandt andet ved at se på alternativer til de ordinære, likvide obligationsmarkeder, hvor både kreditpræmier og renter er presset godt ned for tiden. Desuden ligger investeringen i tråd med vores strategi om, at afkast og ansvarlighed skal gå hånd i hånd”, siger vores investeringschef, Anders Schelde.

Investeringen kan flyttes

Den samlede lånefinansiering løber op i cirka en milliard kroner, og det er AkademikerPensions partner, EIG Global Energy Partners, der har stået for aftalen, hvor European Energy ønsker at opbygge en række klimavenlige energiprojekter i Litauen og andre europæiske lande.

”Vores investering er konstrueret på en måde, så den under visse forudsætninger kan blive taget videre til tilsvarende projekter, når dette er afsluttet. Det er en ny og fleksibel tilgang til lånefinansiering af projekter, der kan understøtte den grønne omstilling”, siger Anders Schelde.

Webinar: Lær at få styr på tankerne – og få det bedre

På webinaret møder du psykolog, Linda Burlan Sørensen, der vil holde et oplæg om metakogniv tænkning. Du kan deltage i webinaret enten fysisk eller online.

Se valgresultatet for bestyrelsesvalg 2025

Medlemmerne har valgt nuværende bestyrelsesformand Tobias Bornakke Bramsen og Carolina Magdalene Maier til bestyrelsen for en fireårig periode.