A for ansvarlighed

Når du møder dette særlige ikon, kan du få indblik i vores arbejde med ansvarlighed. Det kan for eksempel være viden fra vores egen verden om ansvarlige investeringer eller principper for god selskabsledelse, eller det være fakta om klima, miljø og sociale forhold fra eksterne kilder. God fornøjelse!

Når den engelske bank, HSBC, i april afholder generalforsamling, vil AkademikerPension prøve at vride armen om på bankens bestyrelse.

Sammen med 14 andre investorer heriblandt Amundi, der er en af verdens største kapitalforvaltere, stiller vi forslag om, at HSBC skal opstille mål og komme med en strategi for at udfase lån til fossile investeringer, hvor kul har førsteprioritet.

Det er en historie, der vækker international opsigt, og både The Sunday Times, Financial Times, Bloomberg med flere omtaler den.

De 15 investorer, der har mere end 14.000 milliarder kroner i ryggen, stiller helt konkret forslag om, at bankens strategi skal følge en tidslinje, der er i overensstemmelse med Parisaftalens klimamål.

”HSBC er Europas næststørste udbyder af lån til investeringer i fossile brændstoffer. Siden indgåelsen af Parisaftalen har banken finansieret fossile investeringer for mere end 520 milliarder kroner. Det er skadeligt for klimaet og i stigende grad risikabelt for os som aktionær. Derfor er vi nu efter flere års dialog med banken om klimaansvarlighed med til at fremsætte det her aktionærforslag”, fortæller Jens Munch Holst, der er direktør i AkademikerPension.

”Vi har med succes frasolgt vores aktier i verdens største olieselskaber, men oliepumperne kører stadig videre. Ved at presse de banker, der yder lån og finansiering til klimaskadelige kul- eller olieudvinding, håber vi at opnå en større effekt hurtigere end ved at fortsætte dialogen med selskaber, der ikke rykker hurtigt nok”, fortsætter han.

”Vi håber, at HSBC vil støtte forslaget, så det kan blive vedtaget til april. Det ville være det allerbedste. Uden selskabets støtte, kan det blive svært at opnå flertal, da det desværre ikke er alle bankens aktionærer, der går lige så meget op i klimaet og fremtidssikring af afkastet, som vi gør i AkademikerPension”, slutter Jens Munch Holst.

Forslaget er fremsat i samarbejde med NGO’en, ShareAction, der igennem mere end et årti har lagt pres på finanssektoren for at investere ansvarligt og bæredygtigt.

For at få forlaget stemt igennem kræver det mindst 75 procent af stemmerne.

Med i to nye initiativer: AkademikerPension styrker fokus på biodiversitet

Formålet er at få virksomheder til at bremse de negative indvirkninger på natur og biodiversitet.

Stil op til bestyrelsen

Fra 20. september til og med 1. november kl. 12.00 kan du stille op til AkademikerPensions bestyrelse. Vi har tre pladser, som skal besættes for en fireårig periode.

Billede af vindmøller

Vi bliver kritiseret i misvisende CO2-sammenligning.

Ny sammenligning giver desværre et forkert billede af vores klimaindsats.