Først røg porteføljens beholdninger i verdens 10 største olieselskaber.

Og nu har AkademikerPension ekskluderet yderligere 24 store olieselskaber, heriblandt Lukoil PJSC, som er en af Ruslands største olieproducenter.

Investeringschef, Anders Schelde, forklarer:

”Sidste år gennemgik vi meget nøje de 10 største olieselskaber i verden. Konklusionen var – desværre og ikke overraskende – at ingen af dem var på en kurs, som er forenelig med Paris-aftalens mål. Så de røg ud af vores portefølje. Siden har vi arbejdet videre med laget under disse og har nu ekskluderet yderligere 24 store olieselskaber.”

I alt har AkademikerPension ekskluderet olieaktier for 870 millioner kroner.

Vi kigger også på obligationer

Men det stopper ikke her, forklarer Anders Schelde.

”Nu mangler vi kun at analysere nogle ganske få selskaber. Og så er det helt slut med olieaktier, som er ude af trit med Paris-aftalen i vores portefølje. Fremover skal vi holde øje med alle de mange olieaktier, som vi ikke ejer, og undersøge om de lever op til vores strenge krav vedrørende Paris-aftalen. På den måde kan vores medlemmer være trygge ved, at de aldrig finder vej til vores portefølje”.

Samtidig har AkademikerPension besluttet at udvide frasalget af fossile investeringspapirer.

Fremover vil også obligationer – og ikke kun aktier - være omfattet, hvis de er udstedt af kul- eller tjæresandsselskaber.

Desuden vil AkademikerPension mindst en gang om året analysere det fossile frasalg for at sikre, at vi er på omgangshøjde med den grønne omstilling.

Kontorenten for 2025

I 2025 får medlemmer på gennemsnitsrente en forrentning på 5,70 procent før skat og 4,83 procent efter skat.

Opnå skattefradrag: Indbetal ekstra inden nytår

I år kan du få skattefradrag på i alt 63.100 kroner, hvis du indbetaler dem på en ratepension.