Der har været skrevet en del i medierne om, at nogle pensionsselskaber bruger private detektiver til at overvåge og afsløre snyd med tilkendelse af tab af erhvervsevne eller livsforsikring. Men direktør Jens Munch Holst fastslår, at den slags metoder ikke finder sted i AkademikerPension.

”Vi bruger ikke private detektiver. I sagens natur er vi imod enhver form for snyd eller svindel, men vi har andre metoder til at afsløre de i øvrigt meget sjældne tilfælde”, siger Jens Munch Holst.

AkademikerPension er en medlemsejet pensionskasse med udpræget grad af sammenhold og solidaritet mellem medlemmerne. Måske derfor er der ikke tegn på udpræget svindel mod den fælles kasse. Men når det forekommer,  skal der reageres hårdt og kontant.

"Snyd og svindel er tyveri og et angreb på vores fælles pensionsopsparing, så det skal selvfølgelig undgås for enhver pris. Men at forfølge og overvåge vores medlemmers med skæg og blå briller – der sætter vi grænsen”, siger Jens Munch Holst.

Slip for bekymring: Få styr på din tryghedspakke på Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober har rådgivningen ekstraordinært åbent mellem klokken 10.00 og 14.00. Ring på 39 150 150 og få et overblik over, hvordan din tryghedspakke er skruet sammen.

Julia Lahme gæster webinar om kvinder og pension

På webinaret mandag den 2. november får du konkrete råd til at optimere din opsparing, og du kan også glæde dig til oplæg af trendforsker Julia Lahme. Tilmeld dig her.