Fra i dag kan medlemmer af AkademikerPension tage fat i pensionsselskabet, hvis de har ondt hovedet, kroppen eller sjælen.

Sammen med forsikringsselskabet Tryg er AkademikerPension gået i luften med en ny og ansvarlig sundhedsordning, der til at begynde med sikrer 65.000 medlemmer, der indbetaler til pension, adgang til online lægehjælp, fysioterapi, kiropraktik, ergoterapi og diagnosticering samt psykologhjælp, misbrugerrådgivning-/ behandling og mange andre sundhedstilbud.

”Vi ønsker, at vores medlemmer lever lange og sunde liv, og vi er stolte over at tilbyde denne forebyggende sundhedsordning, så vores medlemmer har hjælp, rådgivning og behandling lige ved hånden”, fortæller administrerende direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst.

Unik og ansvarlig ordning

Ordningen bliver en del af overenskomsten med garanti for en høj faglighed og sikrede arbejdsforhold til behandlerne. Og samtidig støtter den op om det offentlige behandlingssystem.

”I AkademikerPension forsøger vi at have ansvarlighed med i alt, hvad vi foretager os. Derfor er vi stolte af, at ordningen på det område er unik, og at den favner både medlemmer og behandlere”, fortæller Jens Munch Holst.

Den bedste skade sker aldrig

Det er Tryg, der har skræddersyet sundhedsordningen, som har fokus på en forebyggende og helbredende indsats til medlemmerne med primær udredning og behandling i det offentlige frem for i det private, som er kendt fra de traditionelle sundhedsforsikringer.

”I Tryg har vi gennem de seneste mange år arbejdet med forebyggelse. Det sker ud fra en overbevisning om, at den bedste skade er den, som ikke sker – både for den forsikrede, os som forsikringsselskab og arbejdsgiveren. Derfor var det meget naturligt for os at udvikle dette tilbud til AkademikerPension. Der er ingen tvivl om, at forebyggelse er vejen frem, og vi ser utrolig meget frem til samarbejdet, som vi har store forventninger til,” fortæller Hans Arnum, direktør for Commercial Lines i Tryg.

Fakta om sundhedsordningen

  • Fokus på at forebygge fysiske og psykiske gener
  • Dækning døgnet rundt.
  • Læge-hotline (enkel og nem adgang til lægehjælp via video).
  • Fysiske behandlinger (fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, zoneterapi, ergoterapi med flere).
  • Psykiske behandlinger (StressStop-Linjen, psykolog og akut krisehjælp).
  • Misbrugsrådgivning og diætist.
  • Koster kun 77 kroner om måneden.
Kvinde på cykelbro
Kvinde på cykelbro

Kom i gang med sundhedsordningen

Vi har samlet alt om den nye sundhedsordning på vores hjemmeside.
Her får du svar på dine spørgsmål og kan se, hvad du kan få hjælp til.

Sådan stemte I til generalforsamlingen

Modsvar til kritisk indlæg i Berlingske

Indlægget fra avisens erhvervsredaktør er desværre fyldt med faktuelle fejl.

Mærsk skib

Vi beder (igen) Mærsk om mere åbenhed

Ligesom sidste år beder vi selskabet om at øge transparensen omkring arbejdet med menneskerettigheder.